Mangelfuld seksualundervisning målrettet børn og unge med synstab

Synet spiller en afgørende rolle i forståelsen af kroppe, køn og kærlighed. Landets synskonsulenter på skoleområdet efterspørger derfor specialiserede materialer og viden til seksualundervisning

Af Annette Haugaard, redaktør, bragt i Øjensynligt nr. 2 2022

”Seksualundervisning for børn og unge med synstab er desværre ikke tilstrækkeligt prioriteret i dag. Der mangler både viden og et specifikt og tilgængeligt undervisnings-materiale til svagsynede og blinde på dansk.”

Sådan lyder det fra synskonsulent Claus Anker på CKV i Odense, der sammen med sine kolleger på skoleområdet ved deres årsmøde i 2021 efterspurgte forbedringer af seksualundervisningen for børn og unge med nedsat syn.

Seksualundervisning er nemlig i høj grad båret af læring gennem synet, som når lærere f.eks. viser forskellige former for prævention, billeder af kroppe eller film om emnet. Det hægter automatisk børn og unge uden fuldt syn af, og i deres dagligdag på egen hånd har de også svært ved at afkode f.eks., hvordan andre ser ud uden tøj på, eller om nogle sender dem stjålne, forelskede blikke som tegn på lyst til at være kærester.

Menneskeret på nogle skemaer
Seksualitet er overalt i børn og unges verden. Datingapps som Tinder og onlineporno er kun få klik væk, der tales flittigt om MeToo, samtykke, grænser og flydende kønsbegreber i offentligheden, og i puberteten pisker hormonerne rundt i kroppen og skaber tvivl om både egen og andres kroppe, følelser, intimitet og erotik. Samtidig boomer antallet af kønssygdomme som gonoré, syfilis og klamydia blandt unge igen.

Seksualitet er ifølge WHO og FN et basalt menneskeligt behov, også når man har en funktionsnedsættelse, fordi seksualitet er et væsentligt aspekt af det at være mennesker, som ikke adskiller sig fra andre aspekter af livet. Ordet skal forstås i bred forstand som køn, krop, kærester og kærlighed og ikke blot samleje.

Seksualundervisning har derfor siden 1970 været obligatorisk i grundskolen som et timeløst fag på linje med færdselslære og uddannelsesvejledning, men der er ingen krav om, at undervisningen tilgodeser børn og unge, der ikke ser normalt, ligesom seksualundervisning heller ikke er obligatorisk på hverken STU
eller bosteder.

Manglende seksualundervisning målrettet synshandicappede kan få negative konsekvenser, viser interviews med voksne med synstab. Det kan f.eks. føre til lavt selvværd, negative kropsbilleder og en dårlig evne til at sige fra og kende andres grænser.

Ønsker til fremtidens undervisning
Ifølge Claus Anker er der især behov for en langt mere konkret og mærkbar seksualundervisning af børn og unge med synstab.

”For svagsynede og blinde er det nødvendigt at beskrive emnet mere udførligt end for fuldt seende. Det er f.eks. vigtigt at benytte naturtro modeller af mandens og kvindens kønsorganer, så unge kan føle hvordan det ser ud og er udformet.”

Men seksualundervisning bør i ligeså høj grad fokusere på følelser, mener han.

”Mange unge svagsynede og blinde efterspørger ’tips & tricks’ til at lære, hvordan de kommer i kontakt med en person, de tiltrækkes af, og får en kæreste.”

Synskonsulenter på skoleområdet har derfor længe efterspurgt, at Synscenter Refsnæs og IBOS løfter opgaven bedre.

”Vi mangler viden og tilgængelige materialer til målgruppen, og at der bliver ansat seksualvejledere på Refsnæs og IBOS, som kan undervise både børn og unge men også fagpersoner og os synskonsulenter i synsvenlig seksualundervisning. Derudover ville det være gavnligt at få udviklet emnekasser med konkret udstyr, at få seksualitet ind i udskolingskurserne på Refsnæs og de pædagogiske dage for småbørnskonsulenter og at IBOS udbyder flirtekurser,” siger Claus Anker.

Endvidere drømmer synskonsulenterne på skoleområdet om, at der bliver igangsat undersøgelser, hvor man spørger unge med synstab om, hvorvidt de mangler kvalificeret seksualundervisning, og hvordan de helst ville have, at den foregik.

Annette Haugaard
Annette Haugaardhttps://annettehaugaard.dk/
Annette Haugaard er redaktør af Øjensynligt og uddannet journalist og BA i pædagogik. Hun har tidligere arbejdet på bl.a. IBOS og er i dag deltidsansat i SUMH. Derudover har hun eget firma med opgaver inden for fagjournalistik, kommunikation og undervisning om pædagogik, læring, børn, unge og mennesker i udsatte positioner.