Struktur, selvhjulpenhed, synstolkning og tilgængelige forhold baner vej for en god start i 0.klasse, lyder det fra synskonsulenterne Tina Hillersborg og Inge Winther Balleby. Som forældre kan man især bidrage ved at øve sit barn i at tage ansvar for enkle hverdagsopgaver.
”I er ikke alene!” lyder den vigtige besked fra synskonsulenterne på Kommunikationscentret i Hillerød, der træder til, når et barn med synshandicap er på vej i 0. klasse.
Som småbørnskonsulent hjælper Tina Hillersborg med at sige farvel til børnehaven,
mens Inge Winter Balleby som skolekonsulent tager over, når skolelivet begynder i nye omgivelser og med krav om at kunne sidde stille, udsætte behov, modtage kollektive beskeder og selv finde både madpakken, toilettet og kammeraterne i skolegården. Den vigtigste opgave for begge er derfor at bruge deres synsfaglighed til at skabe tryghed.
”Vi hjælper med at forberede det nye møde, hvor alle er på udebane. Barnet skal kunne
begå sig i en ukendt sammenhæng. Lærerne har ofte aldrig haft en elev med synshandicap og skal hjælpes til fysisk og pædagogisk at indrette sig på det. Og forældre skal måske mindes om at gøre deres barn mere selvhjulpen,” siger de.
Forberedelse i god tid
Der findes ingen opskrift på god skolestart, for alle børn er forskellige. Men grundig overlevering og forberedelse i god tid er en klar anbefaling.
”Vi opfordrer forældre til tidligt at kontakte mulige skoler og spørge, hvad de tænker om at
få en elev med synshandicap. Det giver en indikation af, hvordan de stiller sig til opgaven. Er der modstand, bliver det nok op ad bakke, men synes de, at det lyder spændende, er der grobund for et godt samarbejde og lejlighed til at fortælle, at der er hjælp at hente hos os synskonsulenter,” siger Tina Hillersborg, der også altid beder børnehaven informere skolen om, at en kommende elev har et synshandicap.
Når skolen er valgt, tager Inge Winther Balleby gerne med til opstartsmøde, så hun konkret kan hjælpe med at forberede skolestarten.
”Far og mor er eksperter på deres eget barn, men jeg kan tilføje synsfaglig viden. F.eks. om barnets synsdiagnose, synsfaglig didaktik og pædagogik, ligesom de fysiske forhold skal tjekkes, så der måske bliver sat lys op eller mærket af indendørs og på legepladsen.
Der kan også være behov for at skaffe hjælpemidler, gøre materialer tilgængelige og lære at bruge dem.”
Synstolkning og overskuelighed
Derudover er det en central opgave for skolekonsulenten at forberede lærere og pædagoger på at håndtere synshandicap i praksis. Inge Winther Balleby lader typisk både klassekammerater og skolens personale prøve at se med barnets Tina Hillersborg gennem f.eks. simulationsbriller.
”Det giver aldrig den fulde forståelse men er som regel en øjenåbner, der understreger behovet for at tage særlige hensyn.”
Konkret arbejder hun ofte også med at lære personalet at guide verbalt, skabe struktur og
overskuelighed.
”Synstolkning er en vigtig kompetence, for det duer ikke f.eks. at sige ’Gå lige derover’ og
pege. Både voksne og børn i klassen skal lære at forklare mere, end de er vant til og at guide med ord,” siger Tina Hillersborg.
”Mange lokaler i indskolingen er også fyldt med plakater og ting, der gør det svært at holde
fokus og orientere sig. Visuel oprydning er godt og kan klares ved at pakke ting væk i
skabe og kun tage det vigtige frem på dagen.”
Støt det sociale
En anden central opgave er at hjælpe børn med synshandicap til at kunne begå sig socialt. Inge Winther Balleby og Tina Hillersborg anbefaler at gøre meget ud af navnelege, legegrupper og tiden i mini-SFO.
”Børn med synshandicap kan ikke se ansigtsudtryk tydeligt, så de bruger meget energi på at finde særlige kendetegn, der kan skelne folk fra hinanden. Det er en stor hjælp, hvis der er mulighed for at lære andre børn at kende i mini-SFO i tiden op til skolestart og være ekstra grundig med navnelege. Det er også en god idé at have klare regler for, hvem der leger med hvem, hvorhenne og med hvad, og at personalet er opmærksom på at guide undervejs,” lyder det fra begge synskonsulenter.
Når de ind imellem støder på modstand fra skolen, hjælper det at appellere til, at synsvenlige forhold ofte er godt for alle.
”Alle børn har gavn af klare regler, god guidning, forudsigelige og overskuelige rammer.
Men nogle gange er det dog nødvendigt at tage særhensyn, og så går vi ikke på kompromis. Der SKAL være ordentlige lysforhold, tydelige kontraster og måske forstørrelser. Hvis det kun bliver husket, fordi jeg bruger spidse albuer, så gør jeg det!” siger Tina Hillersborg.
Inddrag og respekter træthed
På hjemmefronten kan forældre bidrage til at sikre en god skolestart. Nøgleordet er selvhjulpen.
”I dag bliver mange børn serviceret af kærlige forældre, der vil alt det bedste. Men i skolen skal børn selv kunne gå på toilettet, vaske hænder, tage deres madkasse frem, finde tøjet i
garderoben og tingene i tasken. Det kan børn med synshandicap kun, hvis de har prøvet det før,” siger Inge Winther Balleby.
Det betyder, at far og mor f.eks. skal lære barnet at smøre madpakke, pakke taske og
lægge sine ting på plads, så de er lette at finde. Og måske også at øve ruten til skolen eller at finde vej fra klasselokalet til toilettet. Men uanset hvor godt skolestarten er forberedt, skal forældre også være forberedte på trætte børn.
”Vores opgave er at hjælpe med at gøre rammerne i skolen tilgængelige, så børn ikke skal
bruge unødig krudt på f.eks. finde deres plads, boghylden eller at komme over i SFO. Men
synsbørn er ofte måske 1 minut bagud i forhold til at afkode, hvad der sker omkring dem, så de bruger langt mere energi end andre børn. Man skal huske at se på hele deres hverdag og respektere, at de måske i begyndelsen af skolelivet har brug for kortere dage, at droppe aktiviteter i fritiden eller med familien,” siger synskonsulenterne.
