Far til fire på toppen – med synstolkning!

I dag har det nyeste skud i serien med Lille Per, Far, Mie, Ole, Søs og Onkel Anders biografpremiere – denne gang i filmen “Far til fire på toppen”.

For børn (eller deres forældre), der er synshandicappede, er der denne gang ekstra gode nyheder, da der er lanceret en fuld dansk synstolkning til filmen i den gratis App, Movie Reading, som er tilgængelig på både IOS- og Android-enheder.

Så er der planer om en familietur i biografen i vinterferien, er der her en oplagt mulighed for, at alle kan få fuldt udbytte af filmen uanset syn eller mangel på samme.

MovieReading-appen kan findes via følgende link. Du kan desuden læse mere om “Far til fire på toppen” hos Det Dansk Filminstitut.

Thomas Sonne Jensen
Thomas Sonne Jensen
Thomas er formand for LFBS og far til Gustav på 13 år, som er født med Grøn Stær og Aniridi, hvorfor han har et nedsat syn under blindegrænsen. Thomas er medlem af Handicaprådet i Middelfart Kommune og arbejder desuden som selvstændig inden for IT og Marketing Automation.