I mørke bliver synshandicap usynligt

Hvert år arbejder IBOS’ unge med identitet, relationer og fællesskab i et teaterprojekt. Her bliver familie og venner lukket ind i en verden, der ellers er forbeholdt mennesker med synshandicap. Det er nemlig ’teater i mørke’.

Af Julie Giese, kommunikationsmedarbejder IBOS – bragt i Øjensynligt nr. 2 2023

Hvert år i februar er der teaterpremiere på IBOS, når unge fra aktivitetsgruppen og ungegruppen udvikler en forestilling sammen med underviserne.

Forestillingen giver ikke bare deltagerne faglige kompetencer men også mulighed for at arbejde med emner som identitet, relationer og fællesskab. Både på og bag scenen kan alle få en oplevelse af, at de har værdi, kan bidrage og være en del af et fællesskab.

Besøg i andres verden

Tæppet går, og det er bælgmørkt. For med årets forestilling, der foregik i mørke, fik publikum mulighed for at opleve og forstå gennem øret i form af tale, sang, livemusik og lydfortællinger.

”Vi skabte et æstetisk og kreativt rum på de unges præmisser. Unge med synshandicap er
normalt gæster i den seende verden, men i årets forestilling blev de seende lukket ind i de unges verden. Mørket gjorde også, at det føltes mindre farligt for de unge at stå på scenen, fordi de vidste, at de ikke blev kigget på men derimod lyttet til og sanset – på samme måde, som de selv oplever og sanser verden. De unges handicap blev usynligt, og det virker befriende for en stund ikke at blive betragtet som anderledes,” siger Inger Rydal, som er STU-ansvarlig og lærer i IBOS’ ungeteam.

”De unge fik mulighed for at give familie og venner en smagsprøve på, hvordan det er at færdes i deres verden, fordi vi inviterede dem ind i vores teatersal, hvor gæsterne ikke anede, hvordan der ser ud, hvor stolene står, hvordan man finder rundt, eller hvor de andre publikummer eller skuespillerne befinder sig. Det kan være grænseoverskridende, men også en øjenåbner.”

Bidrag til personlig udvikling

Arbejdet med årets teaterforestilling begynder allerede i august med den indledende idéudvikling og planlægning. Frem mod premieren i februar er unge fra IBOS’ Ungekursus, STU og aktivitetsgruppe med i hele processen lige fra brainstorm over manuskript- og sangskrivning til den endelige produktion. For teaterforestillingen er ikke bare et sjovt afbræk i hverdagen, men har som pædagogisk formål at bidrage til de unges personlige udvikling.

”Vi giver unge med synshandicap mulighed for at stifte bekendtskab med et scenekunstnerisk univers, hvor en lang række kreative fag kan udvikle deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Vi har fokus på identitet og fællesskab, når de unge arbejder med deres roller, laver øvelser og improvisationer. De opdager, hvad de har af fælles udfordringer og behov og får øje på, hvem de selv er som individer i forhold til fællesskabet,” forklarer Inger Rydal.

Øvebane for kommunikation

IBOS bruger også teaterforestillingen som et redskab til at arbejde med kommunikation.

”Verbal og kropslig kommunikation er vigtige redskaber i unges identitetsdannelse og vejen til at skabe relationer. Men med et synshandicap er visuel kommunikation svært, fordi man
ikke fuldt ud kan opfatte kropssprog, mimik, gestik og se hverken sin egen eller andres påklædning, stil, udtryk og udstråling. Det kan blive en barriere, som i sidste ende kan gøre det svært at navigere i sociale sammenhænge. Vi har mange unge, der oplever misforståelser og ensomhed og ikke føler sig som en del af fællesskabet, for det kan være vanskeligt at danne venskaber, når man har svært ved at tolke de visuelle lag i kommunikation,” siger Inger Rydal.

”Teater giver mulighed for at øve sig i at læse og tolke udtryk og signaler. I små workshops og situationsspil arbejder de unge kreativt med kropssprog og undersøger i en tryg kontekst, hvordan man f.eks. viser, om man er vred eller begejstret, og hvor der er plads til at undersøge nuancer og gradbøje følelser, give udtryk for dem, lytte til hinanden og agere i et fællesskab. Det giver nye udtryksmuligheder og handlestrategier, de unge kan bruge i deres hverdag.”

Udfordringer man vokser af

For nogle unge er teaterarbejdet dog udfordrende.

”Kreative processer kan tage nye og uventede drejninger, som kan være svære at håndtere, hvis man har brug for tydelige rammer og struktur. Så der er enkelte, som glæder sig til, at teaterprojektet er færdigt, så de kan komme tilbage til det faste skema,” fortæller Inger Rydal.

Men for de fleste unge er teaterprojektet noget, de vokser af.

”De er stolte af, hvad de præsterer, og de får en erfaring med at turde stå frem foran et publikum og sige noget, tale højt, spille en rolle og være en anden. Det skaber ofte et meget større sammenhold i gruppen. Det bliver lidt nemmere at acceptere hinanden på trods af store forskelligheder. En af skuespillerne i årets stykke sagde f.eks., at det er en mulighed for at tænke over et tema på en ny måde, få andres perspektiver og udfordre sin tankegang.”

På trods af udfordringerne er teater for alle, understreger Inger Rydal.

”Uanset hvordan de unge fungerer kognitivt, hvordan deres dagsform er, eller hvad deres
interesser er, så kan drama differentieres. Alle kan være med. Vi arbejder sammen henimod en fælles produktion, hvor de unge oplever, at de har værdi og både får og tager ansvar. Teater er et fællesskab, hvor man er afhængige af hinanden, og ingen kan undværes eller er overflødige. Alle evner kan bruges, og det er en vigtig og dejlig måde at opleve fællesskab.”

LÆS MERE
På IBOS’ hjemmeside kan du læse, hvad 22-årige Nicoline fik ud af at lave teater:
ibos.dk/index.php/2023/02/08/teater-der-faar-de-unge-til-at-droemme/

Annette Haugaard
Annette Haugaardhttps://annettehaugaard.dk/
Annette Haugaard er redaktør af Øjensynligt og uddannet journalist og BA i pædagogik. Hun har tidligere arbejdet på bl.a. IBOS og er i dag deltidsansat i SUMH. Derudover har hun eget firma med opgaver inden for fagjournalistik, kommunikation og undervisning om pædagogik, læring, børn, unge og mennesker i udsatte positioner.