Leder af IBOS’ Hjælpemiddeludstilling guider til små ændringer i hjemmets indretning, der kan gøre en stor forskel.
Af Mette Murmann Frosberg, ergoterapeut og ansvarlig for Hjælpemiddeludstillingen IBOS
Hjemmet er rammen om hverdagen: Her man slapper af, leger, lærer og er sammen.
For personer med nedsat syn har hjemmets indretning ekstra stor betydning for, hvor let eller anstrengende hverdagen opleves. Selv små ændringer i forhold til orientering og overblik kan skabe overskud, ro, sikkerhed og selvstændighed.
Keep it simple
I et synsvenligt hjem er omgivelser, genstande og funktioner lette at genkende og orientere sig efter, og indretningen er organiseret på en fast og logisk måde. Det mindsker afhængighed af synet, så man i højere grad kan støtte sig til sin hukommelse, vaner og taktile sans.
Der findes ikke én rigtig måde at indrette et hjem. Nogle har gavn af tydelige kontraster, andre foretrækker mere afdæmpede omgivelser. Det vigtigste er at tage udgangspunkt i den enkeltes oplevelse og konkrete behov og turde afprøve forskellige løsninger, indtil indretningen støtter frem for at udfordre.
Men generelt er det gavnligt at vælge få og tydelige indretningsløsninger og bruge dem konsekvent. Mange forskellige systemer kan hurtigt virke forvirrende og uoverskuelige.
Så tænk i simple systemer og begræns generelt mængden af ting. Jo færre genstande, jo lettere er det at skabe overblik. Og placer ting der bruges med hinanden på det samme sted.
Brug afmærkning og kontraster
Personer med synsnedsættelse har ofte svært ved at se detaljer, kan miste det visuelle overblik på et arbejdsfelt og opleve at genstande flyder sammen med baggrunden. Afmærkning med visuelle og taktile løsninger tilpasset den enkeltes behov har derfor stor betydning for, at et hjem er lettere at bruge.
Visuel afmærkning kan skabe tydelige kontraster ved f.eks. at lave markante forskelle mellem lyse og mørke genstande, så de tydeligt skiller sig ud fra baggrunden.
Taktil afmærkning gør det muligt at mærke med fingrene og øger både sikkerhed og selvstændighed. Det kan f.eks. være at sætte små dupper på komfur, ovn eller fjernbetjening, så man kan finde de rigtige knapper uden at se dem.
Frie ganglinjer med tryghed
I rum som entré og stue er det vigtigt, at man kan bevæge sig frit og sikkert.
Brug f.eks. knager og hylder til tasker og sko eller en kasse til legetøj på gulvet, så man ikke falder over tingene og sparer tid og energi på at lede efter dem i hverdagen.
Sørg for at møbler står stabilt og ikke kan flyttes, for på den måde skabes et indre, mentalt kort over rummet, så det er lettere at orientere sig.
Man kan med fordel også bruge en måtte, løber eller tæppe til at markere ganglinjer og vise, hvor det er naturligt at gå. Det er vigtigt, at ganglinjer er frie og så lige som muligt, for små borde, skæve tæpper eller ting på gulvet kan udgøre en risiko.
Kontraster i stue og entré kan f.eks. være at markere trappetrin, så det er lettere at færdes på, og det er nemmere at se niveauforskelle. Man kunne have mørke lænestole eller sofa i tydelig kontrast til en hvid bagvæg, og farvede puder og tæpper der skaber visuelt blikfang. På sofabordet kan man f.eks. placere en bakke til fjernbetjeninger.
Køkken med overblik
Køkkenet er et af de steder i hjemmet, hvor struktur for alvor gør en forskel, fordi der typisk foregår mange aktiviteter på én gang.
En ryddelig bordplade giver bedre overblik og mindsker risikoen for at vælte ting. Ting der altid står fremme kan derfor samles ved f.eks. at placere olie, salt og peber på en bakke ved komfuret.
Andre små løsninger i køkkenet kan også gøre hverdagen lettere. Hav en fast hylde til morgenmad, en anden til bageudstyr og en skuffe med alle de mest brugte redskaber. Eller sæt en elastik rundt om yoghurtkartonen, så den kan skelnes fra mælkekartonen. Marker apparater, så de er nemmere at bruge korrekt. Og skab kontraster, så man bedre kan se maden og det, man arbejder med.
Det kan f.eks. være, at man har en grøn farve på væggen bag komfuret med hvide gryder. At grydeskeer og paletkniv er røde og orange, skærebrættet hvidt eller træfarvet, mens bordpladen er mørkegrå.
Genkendeligt bad og soveværelse
På badeværelset og i soveværelset handler det i høj grad om at skabe genkendelighed ved at organisere ting, så de daglige rutiner bliver lettere.
Det kan f.eks. være at sætte elastik på sin shampoo men ikke sin hårbalsam, så det er nemt at kende forskel. Placer altid produkter samme sted og grupper dem efter funktion. Alt til badet kan hænge i en sort kurv eller stå på en sort hylde på en hvid flisehylde. Alle ting til at vaske hænder, børste tænder og barbere sig står ved håndvasken i hver sin beholder. Og i skabet ligger ting organiseret i kasser.
Det er også en stor fordel at bruge kontraster i f.eks. håndklæder og sengetøj og undgå for mange mønstre og visuelle indtryk, så der er ro til øjne og hjerne.
