AI kan give mennesker med synstab større selvstændighed, hvis man bruger teknologien klogt og kritisk, lyder det fra IBOS’ IKT-konsulenter.
Af Amalie Egtved Glimmer og Bo Alstrup, IKT-konsulenter på IBOS
AI er efterhånden ikke til at undgå. Kunstig intelligens er her, der og alle vegne bl.a. i vores telefoner, computere og digitale tjenester.
Teknologien gør allerede en forskel i mange menneskers liv, og for blinde og svagsynede rummer det især potentiale for at skabe større selvstændighed, fleksibilitet og bedre adgang til information.
Men selvom kunstig intelligens kan være en hjælpende hånd og et ekstra sæt øjne, er det ikke en mirakelløsning. Teknologien kræver viden og øvelse og skal bruges klogt og kritisk.
Analyser af avanceret statistik
Kunstig intelligens forkortes AI med afsæt i det engelske ord Artificial Intelligence. Det er grundlæggende systemer, der kan analysere data, genkende mønstre og komme med lynhurtige svar eller forslag baseret på avanceret statistik.
Mange bruger den type, der kaldes generativ AI. I værktøjer som ChatGPT og Gemini kan man chatte og få hjælp til f.eks. at skrive tekster, skabe billeder og lave musik ved hjælp af store sprogmodeller kaldet LLM’er, Large Language Model. De analyserer enorme mængder tekst og forudsiger på den baggrund, hvilket ord der mest sandsynligt er det næste i en sætning.
AI kan bruges gennem tekst og i stigende grad også tale. Mange kender allerede stemmeassistenter som Siri og Google Assistant, men de nyeste AI-værktøjer kan føre langt mere naturlige og fleksible samtaler. Det kan næsten føles som at tale med en ven, men generativ AI tænker og forstår ikke verden på samme måde som mennesker.
En slags personlig assistent
For blinde og svagsynede kan AI være et stærkt værktøj til at opnå større frihed og selvstændighed.
I hverdagen kan AI næsten fungere som en personlig assistent og bl.a. læse, skrive, forstå og finde information, opsummere lange tekster og hjælpe med e-mails fra e-Boks.
Kunstig intelligens kan også ’agere øjne’ i stil med det, man kender fra app’en Be My Eyes, så man ikke i samme grad behøver mærkning eller hjælp fra andre. AI kan f.eks. bruge kameraet i en telefon til at beskrive omgivelser i byen, trafikken og naturen, identificere genstande og varer i supermarkedet, læse tekst fra emballager eller skilte. I hjemmet kan AI hjælpe med at vælge tøj, opdage pletter eller beskrive farver og genstande.
Derudover har AI stort potentiale inden for bl.a.sundhed, navigation og læring. Det bliver allerede brugt til at analysere medicinske billeder, og i fremtiden kan teknologien måske hjælpe med endnu flere opgaver. Alligevel er der stadig brug for mennesker til den endelige kontrol og vurdering.
Erstatter udvalgte hjælpemidler
AI bliver ofte bygget direkte ind i computere, smartphones og tablets og her spiller tilgængelighed en vigtig rolle. For selvom teknologien udvikler sig hurtigt, fungerer den ikke altid sammen med skærmlæsere eller på tværs af platforme som macOS, Windows, iOS og Android. Så AI vil næppe erstatte alle hjælpemidler, men nok nogle af dem.
I forhold til oplæsning og tekstgenkendelse brugte mange tidligere skannere, OCR-programmer eller læseapparater. I dag kan AI i en smartphone ofte gøre det samme og mere fleksibelt, fordi AI ikke bare læser tekst op men også forklarer indholdet. F.eks. kan funktionen Apple Intelligence på e-Boks for iPhone-brugere opsummere indhold i beskeder og dokumenter som elregninger eller indkaldelser fra hospitalet, så det hurtigt er lettere at forstå.
Til navigation bruges GPS med talebeskeder stadig, men AI kan mere detaljeret også f.eks. beskrive forhindringer og supplere traditionelle navigationshjælpemidler. AI-baserede briller – smart glasses – kan bl.a. beskrive omgivelser, læse tekst højt og give information direkte i øret, mens man bevæger sig rundt.
Teknologien er stadig under udvikling, og AI vil fremover formodentlig blive mere integreret i hjælpemidler til orientering og navigation. Det vil f.eks. kunne give endnu bedre og mere præcise live-beskrivelser af omgivelser og blive bedre til at forstå kontekst og situationer, så man får mere relevant og personlig hjælp i realtid.
Fejl og faldgruber
Selvom AI kan meget, må man ikke stole ukritisk på teknologien. Den kan f.eks. ikke altid garantere præcision i kritiske situationer, så vi forventer ikke, at AI gør fysiske hjælpemidler som punktskrift, mobilitetsstokke og taktile kort helt overflødige.
Det kræver øvelse at bruge AI godt. For det første skal man lære at formulere sine spørgsmål og forespørgsler – det der kaldes at prompte. Jo bedre man bliver til det, jo bedre svar får man.
For det andet kan AI generere svar, som lyder meget overbevisende, men som alligevel sagtens kan rumme fejl, fordi teknologien ikke ved ting ligesom mennesker. Så vær kritisk og dobbelttjek vigtige informationer om f.eks. økonomi, medicin og jura.
Man kan godt opleve, at AI svarer forskelligt, når man stiller det samme spørgsmål flere gange. Det skyldes, at generativ AI ikke fungerer som et almindeligt opslagsværk, men hele tiden forsøger statistisk at beregne, hvad der er det mest sandsynlige næste ord i svaret. Der er altså en vis grad af tilfældighed i processen.
På samme måde må man ikke forveksle AI med forholdet til et menneske. Man kan føre samtaler, men der er ingen følelser bag facaden – kun matematik og sandsynlighedsberegninger.
Etik og datasikkerhed
Hver gang man bruger AI, deler man sine data – nogle gange uden at være klar over det.
Man kan sammenligne det med at bede om hjælp og svar hos receptionisten i informationsskranken, hvor man heller ikke altid ved, hvem der ellers får adgang til oplysningerne, eller hvor de ender.
I nogle tilfælde er AI integreret i sikre systemer, hvor datahåndteringen er godkendt og kontrolleret. Det er en god idé at tjekke indstillingerne i de tjenester, man bruger. Nogle systemer giver mulighed for at begrænse, hvordan ens data bruges, mens andre ikke gør det lige så tydeligt eller kræver betaling. Så overvej altid, hvad du er villig til at dele.
Fotografiet er skabt med AI
