I folkeskolen afhang seksualundervisningen af lærernes generthed, og da Mie Henriksen i 9. klasse mistede synet, savnede hun konkret vejledning målrettet mennesker med synstab

Af Mie Henriksen, bragt i Øjensynligt nr. 2, 2022

’Vi unge’ var min første og største kilde til viden om kærlighed og seksualitet, når jeg stjal min søsters blade og granskede sektionen om seksualitet, læste erotiske noveller og fik gode råd om dating.

For i folkeskolen afhang seksualundervisningen af, hvor blufærdige lærerne var, og hverken på gymnasiet eller IBOS’ Nyblindekursus talte nogen med os om erotik, kærlighed, flirt og grænser.

Folkeskolens forskellighed
Egentlig seksualundervisning har jeg kun haft i folkeskolen, men ret ærgerligt så udmøntede den sig meget forskelligt alt efter, om lærerne var generte eller ej.
Nogle talte mest om bind og tamponer med pigerne, mens drengene lærte om kondomer, eller de satte en film på og forlod lokalet. Min fysiklærer fortalte også helt grænseoverskridende om sit eget sexliv, og på skolen gik der rygter om, at hun sågar havde vist sit underliv til en anden klasse.

Andre lærere viste gamle men gode film fra 60’erne uden berøringsangst, hvor man close-up tydeligt kunne se en kvinde få orgasme og en mand erektion. Vi fik også udleveret små tegneserier om Oda og Ole, der havde sex for første gang, og vi besøgte Sex og Samfund og kunne individuelt få lov at tale med en vejleder.

I dag husker jeg mest, at undervisningen fokuserede på kvinders og mænds anatomi, hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme, undgår at blive gravid og skjule sin menstruation. Seksualundervisningen handlede aldrig om erotik, tiltrækning og hvor vigtigt det er at kunne tale sammen, sætte grænser og kærtegne, når man gerne vil være intim med en anden. Vi lærte heller aldrig om homoseksualitet, transkønnede, transseksuelle, regnbuefamilier eller skilsmissefamilier.

Tavshed på gymnasiet og IBOS
På gymnasiet modtog jeg aldrig seksualundervisning, hvilket er mærkeligt taget i betragtning, at det netop er i den alder, man starter med at være seksuelt aktiv.

Jeg lærte heller intet om emnet på IBOS, hvor jeg var på Nyblindekursus i 8 måneder for at blive klar til gymnasiet. Det har jeg siden undret mig over. Jeg var ellers utrolig glad for forløbet, men jeg kunne virkelig godt have brugt viden om, hvordan man dater, når man ikke længere kan se, og et åbent forum med en seksualvejleder, hvor man kunne drøfte sin usikkerhed om øjenkontakt, flirt og tilnærmelser, tøj, makeup og ikke mindst grænser.

Jeg ved, at vi er flere synshandicappede kvinder, der er blevet antastet af mænd, der fandt det spændende, at vi både var smukke og brugte blindestok. Jeg har desværre talt med flere, som har oplevet at blive begramset eller intimideret af det andet køn. Og hvordan forsvarer man sig imod det? Hvordan flygter man fra en overfaldsmand, når man ikke kan se om han følger efter? Det håber jeg, at IBOS vil tage op i fremtiden.

(U)sej scoring af seende
Da jeg som 16-årig blev synshandicappet forlod min ungdomskæreste mig. Han kunne ikke rumme konsekvenserne af min pludseligt opståede øjensygdom, og det gjorde mig meget usikker på mig selv.

Pludselig blev det også et emne, om ens kæreste var svagsynet eller normalt seende. På Refsnæs’ sommerskole, IBOS’ Sommercamp og til arrangementer i DBSU mødte jeg drenge, der også var synshandicappede, og det var nemt at falde ind i en nær og følelsesmæssig intim relation, fordi man ikke behøvede at forklare sin situation. Men mine jævnaldrende begyndte at regne med, at min kæreste selvfølgelig var synshandicappet, og blandt unge kvinder uden fuldt syn udviklede der sig en slags konkurrence, hvor man var sejere, hvis man kunne score en seende fyr frem for at ’nøjes’ med en synshandicappet.

Jeg har altid været ked af den logik, for mit valg af partner har aldrig haft noget at gøre med synet men derimod med, om jeg kunne lide hans personlighed og blev forelsket. Jeg er ked af, hvis jeg selv uforvarende har medvirket til at udbrede den negative logik.

Ønsker til synsverdenen
Jeg har altid fået super god vejledning af min synskonsulent fra CKV i Odense, hvis jeg havde spørgsmål, og vedkommende lavede også arrangementer for unge, hvor man kunne tale om mode, make-up, kærester og dating. Det var meget spændende. I DBSU har jeg også deltaget i og arrangeret enkelte arrangementer med samme tema, og DBS har med stor succes inviteret IBOS’ seksualvejleder til at undervise på en Ungecamp.

Jeg kunne drømme om, at man i synsverdenen havde en udstilling eller en rejsetaske, hvor man kunne mærke på figurer af mandens og kvindens indre og ydre kønsorganer og finde ud af, hvordan æggestokke, sædledere, livmoderen, en menstruationskop, et pessar, pessarcreme, kondom, p-piller, spiral, glidecreme, sexlegetøj og den slags ser ud. Lidt i stil med en udstilling på Medicinsk Museion jeg engang oplevede, hvor man kom på tur igennem livmoderen, fysisk kravlede som en sædcelle gennem kvinden og blev født på den anden side.

Jeg kunne også ønske mig arrangementer om kropssprog og dating med en seksualvejleder og synskonsulenter, og at synsverdenen holdt fanen højt i uge Sex, ligesom man markerer førerhundens, den hvide stoks og punktskriftens dag.