Den anerkendte modefotograf Petra Kleis portrætterer unge i nyt SUMH-projekt for at åbne samtaler om normer, diversitet og forståelse for funktionsnedsættelser.
Jens Christian: Rejser, rygsække & blindestok. 32 år, svagsynet & talblind
Hvorfor er du med i portrætserien?
Fordi det giver dyb mening og handler om repræsentation. Jeg vil gerne fortælle, hvorfor det at tage ordet er vigtigt for unge – både med og uden handicap.
Hvilke oplevelser har formet dig?
Første gang jeg oplevede at være en del af et godt fællesskab var, da DBSU for 6-7 år siden var inviteret til at indrette en udstilling i Rundetårn i anledning af 50-året for månelandingen. Det var lidt ærefrygtindgydende at samarbejde med dygtige videnskabsfolk, men de ville ærligt sikre, at besøgende med lidt eller intet syn og andre handicap kunne deltage. Videnskabsfolkene stillede krav til os. Vi skulle producere 3D-print af månen og Apollo-3 og hjælpe med synstolkning. Vi blev ikke set som passive, der skulle hjælpes, men fik ansvar og opgaver.
Hvad håber du, at andre får ud af portrætterne?
Jeg kan jo ikke helt selv se portrætterne, for jeg har under 10% syn på venstre øje og intet på det højre. Mit restsyn bliver dårligere, og det er et vilkår, jeg skal finde fred med. Det er lettere sagt end gjort, men jeg forsøger at smile, hjælpe andre og finde muligheder, hvor begrænsninger opstår. Jeg vil vise, at min blindestok er mere end et essentielt hjælpemiddel. Jeg håber, at andre får indsigt i, hvor forskelligartet handicap er, og at vi kan bidrage til en god og positiv offentlig diskussion, der fokuserer på social bæredygtighed, tolerance og fælles samarbejde.
Signe: Podcast, løbeture & filterbriller, 23 år, øjensygdommen Cone Dystrophy
Hvorfor er du med i portrætserien?
Det er vigtigt at belyse, hvor forskelligt det kan være at leve med et handicap som ung. Jeg har samme behov og ønsker for at være en del af et fællesskab, have en dejlig hverdag, skabe gode minder, føle mig værdifuld, drikke et glas vin, tage på ferie eller opleve kærlighed.
Hvilke oplevelser har formet dig?
At fortælle om mit synshandicap de første gange i gymnasiet! Det var enormt grænseoverskridende at fortælle, hvor lidt jeg kunne se, at gå med solbriller indenfor og have brug for at gå helt op til tavlen. Alligevel blev det nemmere for hver gang, jeg gjorde det, og heldigvis blev jeg mødt af hjælpsomme klassekammerater og nysgerrige øre. Det kom bag på mig, hvor mange der gerne ville lytte og prøve at få indsigt i livet med et synshandicap. Det motiverede mig til at fortælle åbent om mit handicap, og jeg opdagede, at jeg kunne være med til at gøre det mindre mystisk og lettere at tale om.
Hvad håber du, at andre får ud af portrætterne?
Forhåbentlig at se, hvor forskellige vi er, og samtidig hvor meget vi egentlig minder om dem. Vi er alle blot mennesker, og jeg håber, at vi i fremtiden kan bryde tabuet om handicap, spørge mere og snakke om tingene, uden at det er mærkeligt, akavet eller grænseoverskridende. Vi skal blive bedre til at være nysgerrige på hinanden.
FAKTA: Om portrætserien
Hvad ser du, når du lukker øjnene og tænker på en ung med handicap? En kørestol? En protese? En solsikkesnor? Hvad med kærestesorger? Stiletter? Gymnasiefester? Karrieredrømme? Unge med handicap har samme ambitioner, drømme, frustrationer, op- og nedture og er lige så forskellige som alle andre unge. Alligevel bliver de ofte glemt i samtalen om diversitet og mangfoldighed pga. tabuer knyttet til den eksisterende handicapforståelse.
Det vil SUMH gerne udfordre med portrætserien Ta’ Ordet, der skildrer 12 unge, som lever med forskellige synlige og usynlige handicaps. Se flere portrætter på sumh.dk/vi-goer/ta-ordet/portraetserie/
