Tidligere elever som Jonathan Solhof-Nielsen vokser både fagligt, personligt og socialt af at gå på efterskole sammen med andre unge med synsnedsættelse. Men evaluereingen viser, at der også er plads til forbedringer.

Af Dorthe Aage Jensen, kommunikationsmedarbejder Synscenter Refsnæs, bragt i Øjensynligt nr. 1, 2019

“Når jeg tænker tilbage, fik jeg en masse venner, udviklede min interesse for musik og tog først og fremmest en afgangsprøve med pæne karakterer. På den måde modbeviste jeg min gamle skoles påstand om, at den ville jeg ikke kunne bestå.”

Sådan siger 19-årige Jonathan Solhof-Nielsen om udbyttet af sine tre år på Synscenter Refsnæs’ efterskole. En ny evaluering af landets eneste efterskole med speciale i synsnedsættelse viser, at flertallet af eleverne får både sociale, personlige og faglige gevinster af opholdet på skolen, der blev oprettet i 2014.

”Forældrene er generelt tilfredse med den faglighed, deres børn får opbygget. Fælles for alle elever er, at de er blevet løftet, hvad der svarer til, at de på et enkelt år flytter sig 1-3 skoleår i et eller flere fag. Derudover fortæller stort set alle elever, at de får et vigtigt netværk af ligestillede og har nemmere ved at finde ro i sociale relationer,” siger skoleleder Berit Houmølle.

Et sted med ressourcer og viden nok
Jonathan Solhof-Nielsen begyndte sin skolegang på en almindelig folkeskole i Ballerup, hvor hans klassekammerater var flinke til at hjælpe ham, men undervisningen gik skidt.

”Jeg følte jeg mig tit udenfor. Jeg skulle bede lærerne om hjælp og altid bede dem flere gange om at gøre tingene. De havde ikke ressourcer til mig og troede ikke på mig.”

Da skolen i 7. klasse meddelte, at Jonathan Solhof-Nielsen nok ikke kunne bestå folkeskolens afgangseksamen, blev det startskuddet til at begynde på det første hold på Efterskolen på Synscenter Refsnæs i 8. klasse.

”Jeg kom til et sted, hvor man ved, hvad synshandicap går ud på. Undervisningen fulgte folkeskolens fag, men Synscenter Refsnæs havde bare mange flere ressourcer til at undervise os med synsnedsættelse. Vi havde et rigtig godt forhold til lærerne. De var gode til se, hvad man kunne, og fokuserede på dét i stedet for det, man ikke var god til. Jeg blev også hurtigt testet, så de fandt ud af, at jeg er ordblind. Min folkeskole troede bare, at jeg stavede dårligt, fordi jeg ikke kunne se.”

Som de øvrige efterskoleelever blev Jonathan Solhof-Nielsen bl.a. undervist i nye IT-hjælpemidler, programmer og apps. Ifølge evalueringen styrker det elevernes kompetencer, så de bedre kan lære, være selvstændige og inkluderes i faglige og sociale fællesskaber.

Fællesskab giver accept og åbenhed
Fællesskabet med andre unge med en synsnedsættelse er netop en væsentlig gevinst ved efterskolen. Det gør de unge mere sociale, og lærer dem at acceptere deres egne begrænsninger. Flere unge fortæller, at deres tidligere generthed er ændret til større åbenhed også omkring deres synsnedsættelse.

”Mange betragter det som et break, at de ikke altid skal forholde sig til at være anderledes. På Efterskolen behøver man ikke forklare sig, kompensere eller skjule, hvad man måske ikke kan,” siger skoleleder Berit Houmølle.

Jonathan Solhof-Nielsen satte især pris på, at der kun var mellem 7 og 10 elever på efterskolen af gangen.

”Vi havde det godt socialt, og man lærer virkelig hinanden godt at kende, når man bor sammen. For mig var det sundt at være sammen med andre med samme udfordringer som mig selv, så man ikke altid føler sig som Palle alene i verden.”

Efterlyser mere ADL-undervisning
Undervisning i ADL og mobility er en integreret del af hverdagen på efterskolen, og det lærte Jonathan Solhof-Nielsen også af.

”Vi havde vores egen maddag en gang om ugen, en fast rengøringsdag og skulle selv vaske vores eget tøj. Jeg kunne godt gøre rent i forvejen, men ellers lærte man det.”

Evalueringen af de første år med Synscenter Refsnæs’ Efterskole viser imidlertid også, at der er et ønske om mere systematisk og individuel træning i mobility.

”Vi vil vurdere, om vi kan indarbejde det i efterskolens indhold eller tilføje det på anden vis. Vi er også blevet opmærksomme på, at der er behov for mere læring om sund kost i hverdagens DL og madlavning, så det arbejder vi videre med,” siger Susanne Johansen, områdeleder på efterskolen.

De fleste fortsætter på ungdomsuddannelse
For Jonathan Solhof-Nielsen blev efterskolens særkende musikken en interesse, han nu bygger videre på.

”Mit yndlingsfag i skolen var musik. Jeg kunne lidt i forvejen, men min musikinteresse og evner blev udviklet meget på de tre år. Vi spillede både i skole og fritid og dannede et band, hvor vi optrådte flere gange. Det skabte
helt sikkert et fællesskab blandt os.”

I dag spiller han stadig klaver i sin fritid og læser på 2. år HF i Albertslund på en særlig linje for ordblinde med musik på B-niveau. Evalueringen af efterskolen viser generelt, at 30 procent af de tidligere efterskoleelever er hjulpet i gang med at tage en gymnasieuddannelse, 40 procent er i gang med en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), 10 procent er på produktionsskole, andre 10 procent er i gang med en Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), og yderligere 10 procent er endnu ikke begyndt på en uddannelse.

”Efterskolen er altid i udvikling, så vi bruger tilbagemeldinger fra elever, forældre, synskonsulenter og kommuner til løbende at forbedre indhold og rammer. For vi er hele synsområdets efterskole” siger skoleleder Berit Houmølle.