Hvordan sikrer vi kvalitet i den offentlige service til synshandicappede børn og unge?

Af Claus Sørensen, formand LFBS og Poul Erik Jespersen, redaktør Øjensynligt, bragt i blad nr. 3, 2014

Artiklen her omtaler noget, som er meget snørklet, men som kan blive yderst vigtigt for vore børn og unge. Meget viden inden for synsområdet ligger hos synsrådgivningen, på Refsnæs og hos IBOS.

Forældreforeningen har siden kommunalreformen i 2007 været utilfreds med kvaliteten i den offentlige service til vores synshandicappede børn og unge.

Efter kommunalreformen, er mange kommuner begyndt at udvikle tilbud til egne borgere og der er en faldende efterspørgsel efter de specialiserede tilbud; fx til blinde og svagsynede.

Frygt for tab af specialviden på vort område: 
En bekymring efter kommunalreformen er også, at det kan medføre en afspecialisering på vigtige områder; dette har fx ramt Synscenter Refsnæs. Som bekendt blev det kommunerne, der fik ansvaret for at tilbyde borgerne det rette tilbud.

Det har naturligvis givet problemer, da det indenfor en enkelt handicapgruppe kan dreje sig om ganske få børn/unge i en kommune. Vi, som forældre, ved det kræver særlig viden at arbejde med vore børn, og at det er nødvendigt, at der er et samarbejde. Når mange kommuner har trukket opgaverne hjem, giver det problemer.

National Koordinering:
Derfor har alle partierne i Folketinget vedtaget, at der oprettes en national koordinationsstruktur som en del af serviceloven.På den måde kan den specialiserede indsats koordineres og planlægges på tværs af regioner og kommuner. Der er fra Socialstyrelsens side udmeldt forskellige målgrupper, hvor der er særligt behov for denne koordinering.

Central udmelding, forløbsbeskrivelse og driftspålæg:
Når det drejer sig om disse målgrupper, vil Socialstyrelsen komme med en central udmelding; der, hvor man er bange for at miste oparbejdet viden eller hvor man er bange for at tilbud til denne gruppe forsvinder. En central udmelding kunne fx omhandle synshandicappede børn og unge.

Derudover kan Socialstyrelsen udarbejde faglige forløbsbeskrivelser for særlige målgrupper, som formidler den bedste viden om de tilbud og indsatser, der eksisterer lige nu.

Beskrivelserne bliver vejledende, men skal være en faglig ramme for kommunernes indsats over for en given målgruppe, f.eks. synshandicappede.

Hvis kommunernes tilbagemelding ikke opfattes som tilstrækkelig; så vil Socialstyrelsen gå i dialog med den pågældende kommune eller region. Styrelsen har mulighed for i sidste instans at give et driftspålæg til kommunen.

Landsforeningen:
Fra LFBS’ side forventer vi, at der kommer en central udmelding
om vore synshandicappede børn og unge. Forhåbentligt sammen med en forløbsbeskrivelse, der kan medvirke til at forbedre tilbuddene til familierne. Forældreforeningen vil gå aktivt ind i dette arbejde.

LFBS
LFBS
Vores forenings formål er at give de bedst mulige undervisningsmæssige, sociale og medicinske forhold for blinde og svagsynede børn. Vi har fokus på de politiske tiltag, der har indflydelse på blinde og svagsynede børns hverdag og muligheder.