Et valg for alle – også børn og unge med synshandicaps.

LFBS ønsker mere fokus på kvalitet, sammenhængskraft og effektivitet i behandlingen af vores børn i det offentlige system. Efter kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne forsyningspligten til alle borgere med handicaps; herunder også alle børn og unge med synshandicaps.

Idéen var, at den kommunale efterspørgsel af de mest specialiserede tilbud skulle sikre viden om handicaps regionalt og nationalt. Virkeligheden er imidlertid, at viden nu er mere fragmenteret end tidligere og der opleves store forskelle på indsatser, rådgivning og støttemuligheder lokalt. Kommunerne har i stort omfang forsøgt, at hjemtage selv de mest specialiserede indsatser og der er god grund til at frygte for tab af viden, som vil være svær at reetablere.

Ifølge Synsregistrets Årsberetning for 2016/2017 er der i alt 1839 børn og unge, der opfylder kriterierne for at være i registret. Synsregistret omfatter personer med en synbrøk fra 6/18 og til intet syn. Ca. 70 % er svagsynenede og 62% af hele gruppen har udover synet også yderligere handicaps.  Det enkelte barns behov er meget forskelligt og de er ligeledes meget spredt geografisk. 2/3 af landet 98 kommuner har 20 børn og unge eller færre med synshandicaps.

 

LFBS har følgende ønsker til regeringen efter FV19:

 

  • Krav på en langsigtet handleplan: Alle børn med synshandicaps skal have krav på en langsigtet handleplan, der tager højde for de behov, der er for og omkring personen med synshandicappet og dennes familie. Dette vil kræve en bedre offentlig koordinering i processen omkring børn og unge med synsnedsættelse med inddragelse af både forældre og civilsamfundets organisationer. Udpegningen af en koordinerende sagsbehandler, der samler alle tråde i forhold til det offentlige system, vil her være hensigtsmæssig.

 

  • Ensartet behandling gennem samling, opsamling og deling af viden og erfaring nationalt: LFBS ønsker sig en central enhed, der får beføjelser og ressourcer til, på nationalt plan, at kunne sikre og evaluere den koordinerede indsats i forhold til børn og unge med synhandicaps for at oparbejde best practice. Denne best practice skal følges lokalt, så det ikke bliver de samme store lokale forskelle i tilbud og muligheder, som det er tilfældet i dag. Der skal opstilles nationale milestones omkring barnets kompetencer og udvikling, så det er muligt løbende at evaluere status. Disse milestones bør fokusere på både faglige og sociale kompetencer samt praktiske færdigheder. Synsregistrets formål bør desuden ændres, så man kan foretage socioøkonomiske analyser. Al viden skal stilles til rådighed åbent og tilgængeligt digitalt, så forældre og andre relevante personer har mulighed for at finde både viden og følge sagsbehandling.

 

  • Et inkluderende og tilgængeligt Danmark for alle: Vi ønsker, at vores børn bliver mødt at et inkluderende og tilgængeligt samfund, hvor det er muligt både at tage uddannelse og få tilknytning til erhvervslivet under samme vilkår, som deres seende kammerater. Har barnet yderligere handicaps udover synet, skal det mødes med rette tilbud, der tager højde for alle de væsentlig handicaps, som barnet måtte have. Alle tilbud bør udredes for, om de er klar til at inkludere barnet. Unge med synshandicaps kontakt til arbejdsmarkedet skal opprioriteres med en tidlig indsats i folkeskolens udskoling, praktikophold, fritids- og studiejobs, samt tilbud om arbejde efter endt uddannelse.

 

Læs mere i notatet “En sundhedsreform for alle – også børn og unge med synshandicap”.

LFBS anbefaler desuden et kig i Facebook-gruppen “Bak op om de pårørerende til Handicap og Psykisk sårbarhed” – her findes mange enslydende historier om manglende koordinering, manglende sammenhængkraft og manglende handleplaner på tværs af geografiske skel og handicaps.