20 forslag til nye initiativer skal få flere unge i uddannelse eller job, men KL overser forældre som en vigtig brik til også at få flere unge med handicap godt i gang med livet

Af Claus Sørensen, medlem af LFBS, bragt i Øjensynligt nr. 2 2022

45.000 unge under 25 år har hverken et job eller en uddannelse ud over folkeskolen. Det har skiftende regeringer forsøgt at løse, og den politiske ambition er, at antallet er halveret i 2030. Kommunernes Landsforening har derfor nu givet deres forslag til, hvordan det kan lykkes. I udspillet ’Alle unge skal lykkes – gentænk vejen til uddannelse og job’ konkluderer KL:

”Regeringen bør sætte beskæftigelsesindsatsen mere fri, så kommunerne får mulighed for at skabe rum til indsatser, som ikke nødvendigvis er målrettet job eller uddannelse.”

Rod i nederlag og svære overgange
En stor andel af de ca. 45.000 unge uden uddannelse eller job har en funktionsnedsættelse – knap hver anden af de 25-årige har f.eks. på et tidspunkt fået en psykiatrisk diagnose. Hovedparten i målgruppen er desuden drenge, og hver fjerde kommer fra et hjem, hvor forældrene heller ikke har anden uddannelse end folkeskolen.

Mange unge uden uddannelse eller job har oplevet nederlag på nederlag i et system, der ikke kunne rumme dem, men i stedet satte dem uden for vigtige fællesskaber. Der skal derfor ifølge KL være en bedre sammenhæng mellem folkeskole, ungdomsuddannelse og job, fordi det typisk er i overgangene, at der er størst risiko for, at unge ikke får den nødvendige støtte og falder fra.

Udspillets fejl og mangler
Det er et spændende udspil KL er kommet med, men hvis man skal pege på fejl og mangler er det, at man ikke inddrager viden om, at udfordrede unge ofte allerede i vuggestue og børnehave har været i kontakt med det kommunale system og f.eks. PPR.

Man skulle måske også problematisere SPS-støtten i ungdomsuddannelserne, for det er et flot og godt tilbud, men virker det? Man kan have en fornemmelse af, at der er alt for vandtætte skotter mellem kommunen og SPS-ansatte på ungdomsuddannelsen, så man mister viden om den enkelte unge.

Det kan gå grueligt galt, hvis kommunen efter folkeskolen tænker ’ude af øje, ude af sind’ og den SPS-ansatte har en jeg-alene-vide-holdning, Så kan unge nemt falde mellem stolene, og forældrene må træde til, hvis den unge ikke skal havne i jobcentret.

KL-udspillet indeholder dog ikke ét ord om inddragelse af forældre. Man må håbe, at det er en forglemmelse og ikke ond vilje, for det er tankevækkende at det offentlige system gang på gang konkluderer, at manglende samspil mellem forskellige offentlige sektorer sender forældre på overarbejde som de unges frivillige koordinatorer. Jeg tror, at forældre og deres netværk kunne være en del af løsningen på at flere unge lykkes med det begyndende voksenliv.

 

UDSNIT AF KL-ANBEFALINGER
● Giv flere timer i folkeskolen til fag med praktisk indhold og arbejdsform, så man kan lære på forskellige måder.
● Giv flere elever med særlige behov mulighed for at komme i praktik, for at åbne døre til videre uddannelse eller job.
● Indgå partnerskaber med lokale virksomheder for at få flere unge med særlige behov i fritidsjob, så de kan få nye kompetencer og erfaring for at understøtte en god overgang til job og videre uddannelse.
● Giv bedre muligheder for andre prøveformer til folkeskolens afgangseksamen. Prøver fylder for meget i udskolingen og gør undervisningen teoretisk, hvilket især giver fagligt svage elever unødige nederlag.
● Gør 10. klasse til starten på en ungdomsuddannelse frem for afslutningen på folkeskolen, så 10. klasse kan fungere som retningsgivende til ungdomsuddannelser.
● Giv bedre rammer og betingelser til FGU, så den forberedende grunduddannelse bliver mere fleksibel f.eks. med bedre mulighed for nedsat tid og andre forventninger til et særligt niveau i de faglige fag.
● Giv den afgivende institution ansvar for at meddele kommunen, når en elev har alarmerende fravær og er i risiko for at falde fra på en ny uddannelse. KUI og ungdomsuddannelserne bør også forpligtes til at samarbejde tættere om frafaldstruede unge.
● Stil krav om inkluderende læringsmiljøer på ungdomsuddannelser ligesom i folkeskolen. For nogle unge er problemet ikke faglige evner, men at de har behov for fleksible vilkår så som nedsat studietid eller særlige tilbud som ASF-klasser.
● Gør HF-enkeltfag mere tilgængelig for unge med særlige behov f.eks. ved at man kan fortsætte direkte efter 9. eller 10. klasse og ikke først et år efter, som reglerne er nu.
● Drop kravet om, at unge i jobcentret altid skal i uddannelse. Mange med sociale og psykiske udfordringer har gavn af først at få joberfaring for at blive afklaret og motiveret til uddannelse.
● Sæt beskæftigelsesindsatsen fri, så kommuner også f.eks. må træne unges sociale færdigheder og skabe meningsfulde fællesskaber, der kan få selvværdet til at vokse.

Kilde: www.kl.dk/media/49924/alle-ungeskal-lykkes-gentaenk-vejen-til-uddannelseog-job.pdf