Af: Kim Enevold Sørensen, formand DBSU
Oprindeligt bragt i Øjensynligt nr. 3, 2016

En lørdag i aprilsolskin, kunne man finde omkring 65 unge stå på en parkeringsplads i Fredericia – alle med et synshandicap. Der blev holdt i hånd i en stor cirkel, og inde i midten stod en langhåret herre og uddelte tre bolde. Disse bolde startede hver sit sted, og nu gjaldt det om at aflevere boldene mod urets retning til sin sidemakker – uden at blive overhalet af en anden bold.

Tåbeligt?
Næh…

Det var en øvelse sat op DHIF’s konsulent Peter Kock. Inden da havde han holdt et oplæg til DBSU’s landsmøde, om vigtigheden i bevægelse og glæden ved det. I tråd med hele weekendens landsmøde, var omdrejningspunktet fællesskab. Selvom boldøvelsen havde et konkurrenceelement, udkæmpede vi kampen med hinanden.

Til valgdagen om søndagen så man igen denne stærke energi af fællesskab, hvor flere medlemmer stillede op til bestyrelsesposter, endda nogle helt nye medlemmer. Det var en oplevelse at se kampvalg til forskellige poster, da man tidligere har haft svært ved at besætte poster. Men sidste års bestyrelse brugte kræfter på at involvere medlemmerne i at finde ud af, hvad der er styrken i foreningen, men også hvad der skulle forbedres. Det har medvirket til, at flere gerne ville involvere sig i bestyrelsens arbejde og ikke bare være til stede – men at man er med i DBSU.

Hvad vil DBSU’s nye bestyrelse?

Til det førnævnte landsmøde, blev der lavet en workshop, hvor man kunne dele sine ønsker om DBSU’s fremtid. Workshoppen blev lavet på baggrund af, at DBSU gerne vil revidere deres principprogram. Bestyrelsen tager udgangspunkt i alle udmeldingerne fra denne workshop til en ny og mere nuanceret målplan. Én af strategierne for at få alle med er, at DBSU gerne vil have mere fokus på de yngste i foreningen. Mini-efterårsferien er et af de fedeste tilbud i DBSU, men også Legolandsturen har vist sig at være en succes. Også fordi at det er et arrangement for hele familien. Om det så bliver Legoland igen til næste år, vides ikke endnu, men vi holder et vågent øje med muligheden.

DBSU vil gerne børn og unge det bedste, og det bedste behøver man ikke lede langt efter. For styrken i foreningen er vores egne medlemmer, og de erfaringer de har med sig. Derfor tilbydes der vejledning til unge under 18 år. Sofie Mongård og Cathrine Honoré, 2 medlemmer fra foreningen, stiller sig til rådighed for at dele deres oplevelser som synshandicappede. Her kan de unge henvende sig, hvis de ønsker et godt råd til venskaber med seende, fritidsliv eller blot en snak om livet som blind og svagtseende. Og en anden tjeneste skal også nævnes; 2 andre medlemmer, Mie Henriksen og Mikael Krarup, stiller sig til rådighed for retshjælp. Hvis man ønsker at blive klogere på sociale rettigheder og vejledning, så kan man kontakte dem. Begge tilbud kan man læse mere om på dbsu.dk, men begge tilbud er for at vise, at vi gerne vil børn og unge – vi vil hinanden.

Synliggørelse er vigtig

Synlighed er også noget, der fylder i bestyrelsen. For vi vil hinanden, men også andre. Det er vigtigt at vise omverdenen, hvordan det er at være ung med et synshandicap i Danmark. Flere unge synshandicappede møder udfordringer i uddannelsessystemet eller er ikke i job, og det kan der være flere grunde til. Mange ting kan optimeres på disse områder, hvilket DBSU gerne vil, men også blot udbrede kendskabet til det at være ung med et synshandicap. Derfor sendte bestyrelsen 2 repræsentanter sammen med DBS til Folkemødet på Bornholm. Flere var forbi workshoppem og blev mere bevidst om, at synshandicap er et handicap, men at man med de rette hjælpemidler og øget tilgængelighed vil kunne være ligestillet med seende. DBSU arbejder på at deltage til næste års Folkemøde med egen stand.

Og så vil DBSU også gerne være synlige for deres samarbejdspartnere. Senest var DBSU med på Forældreforeningens kursusweekend Syn på Sagen, der var fyldt med inspirerende oplæg, og ikke mindst et fælles møde med DBS. Et fælles møde og en fælles retning for børn og unge – både inden for uddannelse og beskæftigelse samt sociale aktiviteter.

Ånden i DBSU

Og så tilbage på parkeringspladsen i april. Alle holdt i hånd i en rundkreds, og en anden øvelse var at sende en hulahopring videre til sin sidemakker uden at give slip på hænderne. Det lykkedes for alle medlemmer at komme fri af hulahopringen og sende den videre. Det krævede lidt sved, lidt smidighed i kroppen og samarbejde. Men budskabet med netop den øvelse var, at hvis man sidder fast i en ond cirkel, så må vi hjælpe hinanden med at komme ud af den. Det er ånden i DBSU!