Inspiration til forældre som ønsker, at deres skolebarn med synshandicap deltager i praktisk madlavning.

Af Sanne Rasmussen, Mariane Larsen og Lene Kreuter, ADL- og mobilityinstruktører Synscenter Refsnæs, bragt i Øjensynligt nr. 1, 2017

Madlavning hører til én af dagligdagens ADL-aktiviteter. Målet med ADL-indlæring er, at barnet bliver aktivt og lærer at tage initiativ i forhold til egen person, og derved opnår større selvstændighed praktisk og socialt. Et barn med synshandicap skal ikke på forhånd afskæres fra at lære færdigheder og få samme oplevelser i et køkken, som et barn med fuldt syn.

Det er vigtigt, at I som forældre tager udgangspunkt i jeres barns forudsætninger, dvs. forventninger og krav skal tilpasses det enkelte barn. Nogle børn vil være i stand til at deltage i hele processer, mens andre deltager i dele af dem. Det er ikke en nødvendighed, at processen gennemføres helt, forvent ikke at barnet eksempelvis kan lave frikadeller efter en enkelt gennemgang, processen skal gentages adskillige gange.

Det er vigtigt, at barnet oplever forløbet som en succes. Husk: Barnets motivation afhænger meget af den voksnes egen motivation samt måde at præsentere opgaven på. Den voksne skal have realistiske forventninger til barnet og planlægge opgaven derefter.

Grundlæggende
Aftal hvilken voksen som instruerer barnet gennem hele aktiviteten. Sørg for ro, fokus på opgaven og rigtig god tid.

Vælg en ret, som barnet gerne vil være med til at tilberede. Det er hensigtsmæssigt, at vælge noget som er relevant at tilberede med korte intervaller, idet barnet med synshandicap ofte vil have brug for at øve sig, og få flere gentagelser end jævnaldrende børn med fuldt syn. Aftal fx en fast ugentlig maddag, hvor samme ret tilberedes.

Har barnet en synsrest, er det vigtigt med kontraster og arbejdsbelysning som er tilpasset barnets synsmæssige behov.

Et blindt eller stærkt svagsynet barn, kan have behov for afmærkninger på f.eks. madvarer og køkkenmaskiner. Såfremt barnet ikke har kendskab til køleskabets indretning, skuffer, skabe samt betjening af køkkenmaskiner og redskaber, så giv barnet mulighed for at tilegne sig den nødvendige viden inden I går i gang. VIGTIGT: Lad barnet opleve at dets bidrag har betydning for fællesskabet

Forberedelse til aktiviteten
Som udgangspunkt er en ryddelig arbejdsplads, orden og systemer en stor hjælp for barnet.

Tilpas arbejdspladsen, så barnet får en god arbejdsstilling, lad fx barnet bruge en skammel, hvis bordet er for højt, eller et højt skærebræt, hvis bordet er for lavt.

Præcisér opgaven for barnet, gør den simpel og overskuelig. Ved brug af opskrift, skal den tilpasses barnets syn, fx forstørret eller på punktskrift. Hvis der er behov for optik som briller, en lup eller andre hjælpemidler, skal barnet naturligvis anvende det.

Brug af forklæde kan anbefales. For at sikre god håndhygiejne, er det vigtigt at der efter håndvask, er papir eller en ren våd klud let tilgængelig under hele aktiviteten.

Overvej om barnet selv skal finde ingredienser og redskaber i skuffer og skabe. For nogle børn er det en fordel at ingredienser stilles frem i rækkefølge i forhold til evt. opskrift. Det kan i starten være en hjælp, at ingredienserne er vejet/målt af i forskellige emballager/skåle.

Har barnet et brugbart syn, anvendes skærebræt, skåle, grydeskeer m.m. med gode kontraster og i forskellige farver fx et rødt skærebræt til løg, et hvidt til gulerødder osv. Er barnet blindt kan man benytte skåle, af forskellige størrelser og materialer, så barnet kan mærke forskel.

Afmærkninger
Generelt anbefales det, at der laves så få afmærkninger som muligt, men samtidig tilstrækkelige, så barnet ikke behøver bruge ekstra energi på at afsøge.

Der kan fx være brug for en elastik om mælkekartonen, som viser at det er sødmælk og ikke kærnemælk, eller rundt om pålægschokoladen, så der kan skelnes mellem lys og mørk chokolade.

På ovn, komfur, kogeplader m.m. kan det være en hjælp for barnet med simple afmærkninger (fx små markeringsdupper), hvis streger og lign. ikke kan ses eller mærkes. Punktskrift på køkkenskabe m.m. kan også være relevant, hvis barnet er helt blindt.

At måle af og hælde op
Der findes en talende vægt, som kan fortælle hvor meget der er i skålen, og som kan nulstilles undervejs. Ellers kan almindelige måleenheder benyttes. En del ingredienser kan måles af i fx måleskeer og decilitermål. Der findes forskellige omregningstabeller som kan være en god hjælp bl.a. at 1 dl mel vejer 60 gr., 1 dl sukker eller ris vejer 90 gr., 1. dl havregryn vejer 50 gr.,1 dl væske er lig med 7 spiseskefulde væske.

Som synshandicappet kan det være en udfordring at hælde væske op. Hvor barnets syn ikke slår til, er barnet afhængig af at anvende sine øvrige sanser.

Der findes 3 metoder:

  1. Barnet kan benytte sin hørelse, ved at lytte sig til hvornår fx dl.-målet er fyldt.
  2. Barnet kan hælde op ved at vurdere tyngden/vægten af det der hældes op, hvilket kan være en motorik udfordring for barnet.
  3. Barnet kan hælde op via sin følesans, ved med en finger at mærke, hvor meget der hældes op.

At skrælle, skære og dele
For et synshandicappet barn, er det en udfordring at skære madvarer ud i ensartede lige store/tykke skiver. Der findes forskellige hjælpemidler i form af skærekasser samt indstillelige afstandsknive til dette formål.

Skal barnet skære fx brød uden brug af hjælpemidler, er det vigtigt at indøve en teknik, hvor man flytter sin venstre pegefinger ind på brødet, så meget som skiven skal være tyk, og så flytte kniven hen til fingeren.

Som udgangspunkt skal man lægge ting på et skærebræt, og ikke holde det i hånden.

Når frugt eller grøntsager skal udskæres, er det er fordel at dele det, så der kommer en flad side, så fx frugten kan ligge stabilt på et skærebræt, hvorefter det kan skæres til mindre stykker.

Et godt fif kan være at lægge en ren, fugtig klud under brættet, så det ikke skrider.

Til at dele frugt og grøntsager, findes der forskellige redskaber bl.a. æbledeler, løghakker og Nicer Diser (frugt og grøntsagsdeler). Det er vigtigt, at barnet afprøver forskellige typer af knive, for at finde den bedst egnede. Brug en kniv med godt greb, og gerne med kort blad og som er skarp.

Overvej om det er hensigtsmæssigt, at barnet bruger en saks i stedet for en kniv. At klippe grønne bønner, pizza og persille i et glas, kan udmærket klares med en saks.

Hvis barnet skal slå æg ud, findes der skeer hvor blommen bliver i skeen og hviden siver fra.

At bage og stege
Risikoen for at brænde sig kan være årsag til, at barnet ikke får øvet sig tilstrækkeligt i, at tilberede mad som skal steges eller bages. Det er dog vigtigt at barnet får lov til det, under kyndig instruktion.

Nogle retter er nemmere at tilberede i en ovn, fx bacon og frikadeller.
En del kød, brød og kager kan sættes i en kold ovn, som stilles til den ønskede temperatur og med lidt forlænget stegetid. Eller barnet kan slukke for ovnen til den rette tid og lade retten bage færdig via eftervarmen.

Gode lange grillhandsker er velegnede til at tage mad ud af en varm ovn. For at undgå sprøjt fra en varm pande kan havehandsker eller lign. tynd bomuldshandske anbefales.

Når der skal steges fx frikadeller eller bøf på en pande, kan det være en fordel, at der max tilberedes 4-5 stykker af gangen, så barnet lettere kan bevare overblikket. Når der instrueres kan ”ur-metoden” anvendes, ved at oplyse barnet om, hvor på panden frikadellerne er placeret, dvs. kl. 3 – 6 – 9 og kl. 12.

Der findes ingen facitliste mht. børn med synshandicap og madlavning, det gælder om at finde den metode/teknik som virker for det enkelte barn.

Inspiration til ADL-hjælpemidler på Butik KIK og Hjælpemiddelbasens hjemmesider. Publikationer omhandlende ADL, kan downloades fra Synscenter Refsnæs hjemmeside.