1. Oversæt andres reaktioner
Fortæl om andres reaktion, så barnet lærer, hvad det ikke opfanger med synet. ”Sikke en flot bluse” kan oversætte et anerkendende blik, og ”Du ser ked ud af det” kan fortælle, at seende aflæser følelser med øjnene. Tal om svære situationer bagefter for at træne, hvordan man bliver god til at mærke reaktioner via bl.a. ordvalg, tavshed eller ændret toneleje og stemning.

2. Giv ærlig feedback
Vær modig og fortæl dit barn, når det gør noget uhensigtsmæssigt, og spørg konkret til deres oplevelser. Så er det lettere at opdage nuancer og tale om, hvad man kunne gøre i stedet. Giv søskende lov til at sige direkte, hvordan de oplever den synshandicappede, og at det f.eks.er uretfærdigt, at søster slipper for at lave noget derhjemme. Det er sundt at blive klar over reaktioner på særvilkår, for dem har jævnaldrende kammerater måske også.

3. Hjælp med relationer
Forældre laver typisk legeaftaler for små børn, men overlader det til store børn og unge selv. Bliv ved med at støtte og presse på for f.eks. at deltage i aktiviteter, fester, fritidsinteresser og fællesskaber. Tal konkret om, hvad de kan sige og gøre, når det er svært.

4. Skru ned for lektierne
Blinde og svagsynede bruger ekstra energi på alt, og er trætte efter skole. Mange fokuserer på at blive dygtige, men lektier i fritiden kan hindre dem i at have kræfter til det sociale. Aftal f.eks. med lærerne, hvilke lektier der er vigtigst og sæt en grænse på ½-1 time til lektier, så barnet orker fritidsinteresser og venskaber.

5. Fokuser på styrker og strategier
Alle unge tvivler på, om de er gode nok, og synshandicappede er pr. definition anderledes. De har f.eks. mobiltelefonen oppe i ansigtet for at se, går med mobilitystok eller kan måske ikke cykle. Tal åbent om det og hjælp til at fokusere på situationer, hvor de passer ind. Lær dem at spørge om hjælp og bed selv om hjælp fra professionelle, hvis det er nødvendigt.

Anbefalingerne bygger på input fra psykologer på IBOS.