Få overblik over de typiske diagnoser og årsager til synsnedsættelse hos børn og unge i Danmark.
Hjernebetinget synsnedsættelse
Synsnedsættelsen CVI skyldes, at hjernen har vanskeligt ved at tolke synsindtryk, selvom øjnene i sig selv fungerer normalt. Det er den mest hyppige enkeltstående årsag til synstab hos børn.
Arvelige nethinde-sygdomme
Nogle synsproblemer i nethinden skyldes arvelige sygdomme og kaldes retinale dystrofier. Det påvirker nethindens funktion og kan give natteblindhed og indsnævret synsfelt – f.eks. Retinitis Pigmentosa (RP). Disse sygdomme bliver typisk opdaget gennem genetiske tests og øjenundersøgelser.
Nethinde-sygdomme ved fødslen
En anden type nethindeskade er ROP (Retinopathy of Prematurity), som kan opstå hos meget for tidligt fødte børn, hvis nethindens blodkar udvikler sig unormalt. Derfor bliver præmature børn screenet tidligt.
Synsnervesvind
Synsnervesvind kaldet opticus-atrofi skyldes skader på synsnerven, eller at den er gået til grunde. Det fører til permanent synsnedsættelse og kan påvirke både centralsynet, farvesynet og synsfeltet. Diagnosen stilles ved øjenundersøgelser og evt. supplerende blodprøve.
Medfødt grå stær
Medfødt grå stær kaldes også katarakt og betyder, at et barn fødes med uklarhed i øjets linse, så lys ikke kan passere og danne et skarpt billede på nethinden. En uklar linse gør synet sløret eller blokeret. Det behandles med en tidlig operation for at undgå, at synet udvikler sig forkert og øjet bliver dovent (amblyopi).
Medfødte øjenmisdannelser
Nogle børn fødes med fejl i øjets opbygning. Det kan give alvorlige synsproblemer afhængig af, hvor i øjet fejlen sidder. Det kan f.eks. være aniridi, der er en manglende eller næsten manglende regnbuehinde (iris), kolobom som er en kløft eller åbning i en del af øjet eller albinisme, hvor manglende pigment påvirker øjets funktion og lysfølsomhed.
Medfødt nystagmus
Nystagmus er ufrivillige, rytmiske øjenbevægelser, som ofte opdages i de første måneder efter fødslen. Det kan optræde alene eller sammen med andre øjensygdomme. Ufrivillige øjenbevægelser gør det sværere for barnet at fastholde et klart syn.
Brydningsfejl
Brydningsfejl opstår, når øjet ikke bryder eller bøjer lyset korrekt, og man ikke kan danne et skarpt billede på nethinden. Det kan skyldes nærsyn, hvor man har svært ved at se langt, langsyn hvor man har svært ved at se tæt på eller bygningsfejl, som er skævheder i hornhinden. Alle tre typer giver sløret syn, og især hos små børn kan det føre til amblyopi (dovent øje), hvis fejlen ikke behandles. Briller er den vigtigste behandling.
Skelen (strabismus)
Når man skeler, peger øjnene i hver sin retning, hvilket kan give dobbeltsyn og øge risikoen for amblyopi (dovent øje). Hos børn skyldes skelen oftest langsynethed og behov for briller. Derudover kan skelen behandles med prismekorrektion, operation eller øvelser.
