Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Syn på sagen 2025 – Digital tilgængelighed og 3D-print

8. november kl. 10:00 til 9. november kl. 13:00
Syn på sagen - unge mennesker afprøver gaming på Playstation 5 på Syn på sagen i 2024.

Vil du vide mere om digital tilgængelighed for børn og unge med nedsat syn? Så glæd dig til årets “Syn på Sagen” – en inspirerende og lærerig weekend for hele familien!


“Syn på Sagen”
byder på spændende oplæg, aktuelle temaer og mulighed for at møde andre familier i samme situation. I år har vi særligt fokus på digital tilgængelighed – hvordan vi sikrer, at børn og unge med synsnedsættelse kan færdes, lære og kommunikere digitalt på lige fod med andre.

Du kommer bl.a. til at lære mere om mulighederne i 3D-print samt blive meget klogere på, hvordan computere, telefoner og andre digitale enheder i hverdag og undervisning kan gøres tilgængelige for børn og unge med synsnedsættelse.

Der er noget for alle: Mens de voksne og store børn fordyber sig i oplæggene, tilbyder vi opsyn og sjove, alderssvarende aktiviteter for de mindre – så hele familien får en god oplevelse. Børnene får bl.a. mulighed for at designe deres eget 3D-print.

Se hele programmet for arrangementet her>>

Arrangementet er gratis for betalende medlemmer af LFBS, og betalt medlemskab er en forudsætning for at deltage. Bemærk venligst, at tilmeldingen er bindende.


Tilmeldingsfrist:
Seneste frist for tilmelding var fredag den 17. oktober kl. 12:00.

Detaljer

Start:
8. november kl. 10:00
Slut:
9. november kl. 13:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Fuglsangcentret
Søndermarksvej 150
Fredericia, 7000 Denmark