Selvom forældre har de bedste intentioner, påvirker det også søskende at have en bror eller søster uden fuldt syn.
Når et barn i familien har et synshandicap, bliver hverdagen ofte præget af praktiske hensyn, ekstra støttebehov og en anderledes kontakt med omverdenen.
Det påvirker i høj grad også søskende, for far og mors opmærksomhed og energi bliver i perioder skævt fordelt. Så det kræver opmærksomhed, åbenhed og løbende justeringer at give plads til alle børn i familien.
Anderledes hverdag som vilkår
Søskende til børn med synshandicap vokser op i en virkelighed, hvor mange ting ikke er om hos deres jævnaldrende.
Måske stemmer deres bror eller søsters reelle alder ikke overens med hans eller hendes udviklingsalder, og det kan skabe forvirring om roller og ansvar. Søskende kan komme til at stå i situationer, hvor de oplever, at det forventes, at de forstår og tager hensyn på måder, de ikke altid er klar til.
De møder også ofte en omverden, der ikke helt forstår familiens situation, og det kan være svært at forklare. Det skaber en følelse af at være anderledes – og måske også alene.
Et svært og særligt bånd
Spørger man unge og voksne, som er vokset op med en bror eller søster med synshandicap, fortæller mange om et særligt bånd. Det er ofte præget af kærlighed, loyalitet og forståelse.
De fortæller, at de har lært at se det store i det små, at livskvalitet ikke kun handler om præstation, og at tålmodighed og rummelighed er kvaliteter, de tager med sig i livet. Men de nævner også, at de indimellem savnede tid alene med deres forældre eller havde brug for at tale med nogen uden for familien. At få anerkendt, at det ikke altid var let, har gjort en stor forskel – også i voksenlivet.
Søskendes forskellige reaktioner
Børn reagerer forskelligt på at have en søskende med synshandicap eller andre særlige behov. Nogle bliver det, man kalder ’skyggebørn’, hvilket vil sige, at de overtilpasser sig, tager stort ansvar og risikere at få svært ved at mærke deres egne behov. Andre reagerer med frustration, vrede eller tilbagetrækning. For det kan være svært at regulere sine følelser, når man vokser op i en familie, der i perioder er præget af pres og belastning.
Men det er selvfølgelig ikke kun vanskeligheder og problemer, der kan opstå. Søskende til børn med synstab kan også udvikle stor robusthed, empati og evne til at rumme forskellighed. Mange søskende får med tiden en særlig følelsesmæssig modenhed og ansvarsfølelse.
Giv plads til alle følelser
Som forældre har man en vigtig opgave i at synliggøre, at alle ens børn er lige vigtige. Selvom et barn har særlige behov, skal søskende også opleve at blive set – ikke kun for fet, de gør og kan, men for dem de er.
Søskende har brug for individuel opmærksomhed og at mærke, at deres følelser må fylde. Også de ’grimme’ følelser. Det er normalt og naturligt ind imellem at føle sig f.eks. jaloux, vred eller ked af det, og børn har brug for voksne, som giver dem lov til at have svære følelser.
Forældre kan med fordel skabe tid og rum til at snakke med søskende om det. Man kan enten sammen aftale et tidspunkt eller give plads til, at nærvær kan opstå spontant og naturligt f.eks. ved sovetid, på gåture eller i bilen.
Skab møder med ligesindede
Det kan være gavnligt som søskende at møde andre i samme situation. Søskendegrupper, arrangementer eller ferietilbud med andre særlige familier giver mulighed for spejling, støtte og fællesskab.
Det er desuden værdifuldt at styrke båndet mellem familiens søskende. Det kræver tid sammen uden krav, hvor børnene får lov at finde deres egne måder at være sammen på. Som forælder er det en god idé at hjælpe med at afstemme forventninger, og hvad børnene gerne vil i forhold til, hvad der rent faktisk er muligt.
Af Ann-Louise Rusborg,
psykolog og mor til en ung mand med svære handicap, f.eks. CVI
