Det hjælper at sætte ord på sine tanker og følelser om at have en bror eller søster med handicap og opleve, at far og mor tør høre efter. Det viser evalueringen af forsøg med et særligt kursus.
“Jeg troede, jeg var den eneste, der blev sur, når min lillebror fik al opmærksomheden. På kurset mødte jeg andre, der har det ligesom mig. Det gjorde mig lettet.”
Ordene kommer fra en 11-årig pige, som har deltaget i SIBS-kurset for familier, hvor et af børnene har et handicap. Kurset er afprøvet i 13 kommuner med økonomisk støtte fra Social- og Boligstyrelsen, og det er nu evalueret af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Evalueringen viser, at kurset er billigt og let at implementere, og at selv korte møder kan
gøre en forskel for søskende.
Livsvilkår i plus og minus
Det er et særligt livsvilkår at have en bror eller søster med handicap. Gevinsten er f.eks. at mange udvikler stor empati og forståelse for, at nogle mennesker er forskellige fra normen. De kan blive tålmodige, rummelige og lære at tage ansvar og hjælpe til i hverdagen.
Omvendt kan søskende også komme til at tilsidesætte deres egne behov, blive overvældet af forpligtelser og opleve, at der ikke er plads, tid og energi til dem, fordi handicappet kræver meget opmærksomhed. De kan føle sig alene og ensomme, fordi andre ikke forstår, hvad det vil sige at have en bror eller søster med handicap. Og de kan undlade at dele svære ting med deres forældre for ikke at gøre dem bekymrede og kede af det.
Undersøgelser viser, at søskende i familier med handicap derfor har større risiko for at mistrives, blive udadreagerende eller f.eks. udvikle angst og depression. Det kan få langsigtede konsekvenser for deres evne som voksne til at klare udfordringer.
“Der er ikke så mange tilbud til søskende til børn med handicap, og de er i risiko for at blive overset og klemt,” siger seniorforsker Leif Olsen fra VIVE i evalueringen.
Gruppeforløb på 2 aftener
SIBS er udviklet af Psykologisk Institut på Universitet i Oslo og det norske Frambu Kompetansesenter for Sjeldne Diagnoser med det formål at gøre forældre til bedre samtalepartnere for deres børn mellem 8 og 16 år uden handicap.
SIBS foregår over to aftener a 2,5 time, hvor søskende deltager sammen med en af deres forældre. I første omgang opdeles børn og voksne for at lære hinanden at kende og blive klogere på diagnoser, hvorefter hvert barn snakker med sin forælder om det handicap deres bror eller søster har.
I anden omgang forbereder forældre og søskende sig hver især på at kunne tale om følelser og ønsker og slutter af med at snakke med hinanden om det. Forældrene øver sig i at kommunikere ved at lytte, stille spørgsmål uden at afvise og at turde tage samtaler,
de tidligere undgik.
Pusterum med effekt
Ifølge evalueringen får søskende med SIBS-kurset et pusterum, hvor de kan sætte ord på
det, der kan være svært at tale med far og mor om som f.eks. jalousi og bekymring.
“Jeg kan bedre snakke med mine forældre om ting, jeg har holdt inde,” siger en 9-årig pige. En mor oplever det samme fra et forældreperspektiv: ”Jeg var bange for at gøre min datter ked af det, hvis jeg spurgte ind til hendes følelser. Nu kan vi snakke om det, uden at det bliver farligt,” siger hun.
For både børn og forældre giver SIBS-kurset også et vigtigt fællesskab med ligesindede.
”Det var rart at høre, at andre også nogle gange bliver sure på deres søskende, selvom de elsker dem,” siger en 10-årig pige.
En far fortæller: ”Vi føler os mindre alene, fordi vi mødte andre familier, der kender til de samme udfordringer.”
Små skridt, store lettelser
Evalueringen af SIBS-kurset viser, at effekterne ikke er store men dog mærkbare. Trivslen
hos søskende forbedres en smule, og især kommunikationen i familien får et løft.
“De positive virkninger er moderate, men det er forventeligt, når der er tale om en tidlig forebyggende indsats. Indsatsen er lovende,” lyder det i VIVE’s evaluering.
For familierne kan selv små skridt føles store.
“Jeg fik øje på, hvor meget jeg selv lukker ned for snakken. Jeg har lært, at jeg faktisk kan
hjælpe min søn ved at lytte i stedet for at finde løsninger med det samme,” siger en far.
For børn på kurset er gevinsten, at de helt enkelt oplever at blive lyttet til.
“Jeg har lært, at jeg godt må være vred nogle gange. Det betyder ikke, at jeg ikke elsker min søster,” siger en 10-årig dreng, og suppleres af en 11-årig dreng, der siger: ”Jeg følte mig mere forstået efter kurset. Det var som om, nogen endelig lyttede til mig.”
Let og billigt at implementere
En vigtig pointe i evalueringen af SIBS er, at kurset er let at sætte i gang, fordi det kun varer to aftener, og fordi fagfolk som f.eks. familiebehandlere og socialrådgivere bliver uddannet i at bruge kursets manualbaserede indhold.
“SIBS-kurset er relativt let at implementere, og kommunerne kan gøre det på forskellige, lokalt tilpassede måder til relativt små omkostninger,” lyder det fra VIVE.
Men evalueringen viser også udfordringer. Flere kommuner peger på, at det kan være svært at rekruttere familier til kurset. Det kræver, at søskende og forældre deltager samtidig, og mange familier er pressede og kan have svært ved at overskue at deltage.
