Socialstyrelsens faglige anbefalinger til kommuner om rehabilitering og undervisning af børn og unge 0-18 år med alvorlig synsnedsættelse kan også bruges af forældre.

1. Organisering og samarbejde

Koordinerende funktion: Der bør udpeges en koordinerende funktion med ansvar for at dele viden og koordinere indsatser tidligt i barnets forløb.

Samarbejde på tværs af kommuner og regioner: Den højt specialiserede indsats bør organiseres i tværkommunale eller tværregionale samarbejdsaftaler; gerne til at understøtte lokale, faglige netværk og udvikling af viden.

Inddrag VISO og landsdækkende tilbud: Kommuner bør inddrage VISO, Socialstyrelsen og landsdækkende tilbud på synsområdet, når der er behov for specialrådgivning og kompleks udredning.

Samarbejde mellem øjenlæge, specialoptiker og synskonsulent: Der bør kontinuerligt være et tæt samarbejde mellem øjenlæge, specialoptiker og synskonsulent for at sikre de rette indsatser.

2. Tidlig indsats for førskolebarnet

Udredning så tidligt som muligt: Hurtigst muligt efter den lægelige udredning af barnet bør behov for rehabilitering og specialpædagogisk støtte også udredes.

Iværksæt indsatser så hurtigt som muligt: Med baggrund i en synsfaglig udredning bør der hurtigst muligt iværksættes højt specialiserede indsatser, der støtter barnet i at udviklebegrebsdannelse, perception, relationsdannelse samt kropslig og motorisk forståelse.

3. Psykosocial udvikling

Psykolog med kendskab til målgruppen: Der bør inddrages psykologisk bistand medsærligt kendskab til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse for at støtte barnet og den unge i problematikker med f.eks. personlig udvikling, svære overgange eller oplevelse af social eksklusion.

4. At møde ligestillede, rollemodeller og mentorer

Deltag i faglige og sociale netværk: Kommunen bør støtte, at børn, unge og pårørende kan deltage i netværk i form af f.eks. kurser og arrangementer, der både kan have et socialt og et fagligt formål for at møde ligestillede og rollemodeller.

5. Undervisning

Tilrettelæggelse af undervisningen: Barnets og den unges skole eller uddannelsesinstitution bør af klare og forberede, hvordan undervisningen i de forskellige fag skal tilrettelægges og inddrage nødvendig specialiseret synsfaglige rådgivning. Det skal ske i god tid og med inddragelse af elev og forældre.

Prøver: Skole og uddannelsesinstitution bør forberede, hvordan barnet og den unge kan blive fuldstændig fortrolig med at deltage i prøver og bruge evt. hjælpemidler. Det skal ske i god tid inden prøverne og med inddragelse af elev, forældre og den nødvendige specialiserede syns-faglige rådgivning.

6. Uddannelses- og erhvervsvejledning

Den kommunale indsats for unge under 25 år (KUI): Studievejledning og jobcenter er centrale aktører i forhold til rådgivning og vejledning af elever og studerende. Uddannelses- og studievejledere samt jobcentre bør inddrage højt specialiseret, synsfaglig viden fra enten synskonsulenten eller landsdækkende tilbud for at af klare den unges muligheder på baggrund af hans eller hendes ønsker og interesse for videreuddannelse og beskæftigelse.

7. Punktskrift og taktilt materiale i læringsmiljøet

Tidlig introduktion til taktilt materiale: Barnet bør tidligt introduceres til taktilt materiale(herunder punktskrift) i leg, specialpædagogisk indsats og læring. Punktskrift skal introduceres på samme tid, som seende børn møder skriftsproget. Der skal etableres et punktskriftsmiljø omkring det blinde barn i både hjem, dagtilbud og skole.

8. Mestring, selvstændighed og livskvalitet

Understøtte optimal brug af hjælpemidler: Der bør være en struktureret tilgang med løbende opfølgning af hjælpemiddelformidlingen for at sikre optimal brug og tilpasning af hjælpemidler. En struktureret tilgang består f.eks. i afdækning, træning, inddragelse og regelmæssig opfølgning.

9. Systematisk vidensudvikling

Dokumentation og udvikling af faglig kvalitet, praksis og metoder: De højt specialiserede tilbud og vidensmiljøer inden for synshandicap bør arbejde målrettet og kontinuerligt med at styrke resultatdokumentation og kvalitetsudvikling af indsatserne samt bidrage til, a tindsatsernes effekt er baseret på viden.

OM FORLØBSBESKRIVELSEN: I 2016 formulerede Socialstyrelsen sine anbefalinger til, hvordan indsatsen bør være for børn og unge under 18 år med et synshandicap. Forløbsbeskrivelsen er vejledende og rettet mod sagsbehandlere og andre fagpersoner. Den kan dog også bruges af forældre i deres dialog med kommuner og synsprofessionelle.

ØJENSYNLIGT / NR. 1 / 2021 / 135. UndervisningTilrettelæggelse af undervisningen:Barnetsog den unges skole eller uddannelsesinstitution bør af klare og forberede, hvordan undervisningen i de forskellige fag skal tilrettelægges og inddrage nødvendig specialiseret synsfaglige rådgivning. Det skal ske i god tid og med inddragelse af elev og forældre.Prøver: Skole og uddannelsesinstitution bør forberede, hvordan barnet og den unge kan blive fuldstændig fortrolig med at deltage i prøver og bruge evt. hjælpemidler. Det skal ske i god tid inden prøverne og med inddragelse af elev, forældre og den nødvendige specialiserede syns-faglige rådgivning.6. Uddannelses- og erhvervsvejledningDen kommunale indsats for unge under 25 år (KUI): Studievejledning og jobcenter er centrale aktører i forhold til rådgivning og vejledning af elever og studerende. Uddannelses- og studie-vejledere samt jobcentre bør inddrage højt spe-cialiseret, synsfaglig viden fra enten synskonsu-lenten eller landsdækkende tilbud for at af klare den unges muligheder på baggrund af hans eller hendes ønsker og interesse for videreuddannelse og beskæftigelse.7. Punktskrift og taktilt materialei læringsmiljøetTidlig introduktion til taktilt materiale: Barnet bør tidligt introduceres til taktilt materiale(herunder punktskrift) i leg, specialpædagogisk indsats og læring. Punktskrift skal introduceres på samme tid, som seende børn møder skriftsproget. Der skal etableres et punktskriftsmiljø omkring det blinde barn i både hjem, dagtilbud og skole.8. Mestring, selvstændighedog livskvalitetUnderstøtte optimal brug af hjælpemidler:Der bør være en struktureret tilgang med løbende opfølgning af hjælpemiddelformidlingen for at sikre optimal brug og tilpasning af hjælpemidler. En struktureret tilgang består f.eks. i afdækning, træning, inddragelse og regelmæssig opfølgning. 9. Systematisk vidensudviklingDokumentation og udvikling af faglig kvalitet, praksis og metoder: De højt specialiseredetilbud og vidensmiljøer inden for synshandicap bør arbejde målrettet og kontinuerligt medat styrke resultatdokumentation og kvalitets-udvikling af indsatserne samt bidrage til, atindsatsernes effekt er baseret på viden.OM FORLØBSBESKRIVELSENI 2016 formulerede Socialstyrelsen sine an-befalinger til, hvordan indsatsen bør være for børn og unge under 18 år med et syns-handicap. Forløbsbeskrivelsen er vejledende og rettet mod sagsbehandlere og andre fagpersoner. Den kan dog også bruges af forældre i deres dialog med kommuner og synsprofessionell