Presset er massivt fra borgere, pårørende, interesseorganisationer og politikere for at fjerne handicapområdet fra landets 98 kommuner. Der er fejl i for mange sager, kommunerne mangler faglig ekspertise og penge trumfer behov, lyder det

Af Annette Haugaard, redaktør, bragt i Øjensynligt 2021, nr. 2

Mindst 50.000 danskere er enige: Handicapområdet skal fjernes fra kommunerne, for de magter ikke opgaven. Sådan lød budskabet i det borgerforslag, der på blot 4,5 måned i efteråret samlede underskrifter nok til, at Folketinget skulle tage stilling til ønsket.

Forud var gået årevis med horrible eksempler på, at børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser ikke får den hjælp, de har krav på og behov for. På trods af at socialminister Astrid Krag i 2019 slog fast, at ”det skal ikke være en kamp for personer med handicap at få hjælp.” Men det er det alt for ofte. Der er enorm forskel på, hvordan kommuner forvalter opgaven, hvilket har fået flere til at kalde problematikken et kommunalt lotteri.

År for år konstaterer Ankestyrelsen, at der er rod i hver anden af kommunernes sagsbehandlinger på både børne- og voksenområdet, og i begyndelsen af 2019 blev det startskuddet til bevægelsen #enmillionstemmer, der står bag borgerforslaget.

Ulovlige ordrer om at spare
Det begyndte i 2007, da den store strukturreform ændrede opgavefordelingen i Danmark. Tidligere var 14 amter ansvarlige for handicapområdet, men så blev opgaven flyttet til hver af de nye 98 kommuner. Det betød bl.a. på synsområdet, at kommunale medarbejdere nu skal vurdere og beslutte behov for højtspecialiseret hjælp og støtte, selvom de kun sjældent møder en blind eller svagsynet og derfor vanskeligt kan nå at blive faglige eksperter.

Oveni er det de seneste år påvist, at nogle kommuner også spekulerer i at spare på hjælpen på handicapområdet af hensyn til kommunernes budgetter. I december 2019 dokumenterede netmediet Altinget f.eks., at hver fjerde eller 30 af landets kommuner havde indgået resultatlønsbaserede kontrakter med private konsulentvirksomheder ud fra logikken: jo flere besparelser, jo større betaling til konsulenterne, selvom det ifølge Ankestyrelsen er ulovligt. I marts 2021 dokumenterede avisen JyllandsPosten desuden, at sagsbehandlere i nogle kommuner helt eksplicit bliver bedt om at skære i hjælpen til udsatte børn og unge.

”Jeg vil gerne bede jer alle – uden undtagelse om at gennemgå jeres sagsstammer og forsøge at finde 250.000 kr.,” lød det eksempelvis i en mail fra lederen af Familieafdelingen i Holstebro Kommune.

Mere end 300 vidnesbyrd
For hver gang der er fejl i sagsbehandlingen, eller økonomi trumfer behov, bliver børn, unge, voksne og pårørende ramt. På #enmillionstemmer’s hjemmeside er der offentliggjort mere end 300 konkrete eksempler på det.

En far til en dreng med autisme fortæller: “Da min søn efter massiv mistrivsel fik en autismediagnose, sagde kommunen: Det vokser han fra, så han har ikke brug for støtte fra os.” Lederen af en PPR har udtalt til forældre til en pige med massiv angst og autisme: at ”hvis I har kræfter til at brokke jer, så har I ikke brug for hjælp.” En mor til et barn med psykisk handicap fik beskeden: ”Er det ikke bare, fordi du ikke gider stå op om morgenen og få hende i skole.” Og en ung synshæmmet kvinde med flere handicap fik denne absurde besked fra sin kommune: ”Du kan ikke se særlig godt, så derfor får du ikke hjælp til at komme ud og gå ture, mens du er på ferie.”

Udsagn fra forældre vidner også om, at nogle kommunalt ansatte selv er frustrerede over situationen, som den socialrådgiver, der sagde til forældrene til flere børn med handicap, at ”I skal blive ved med at klage og argumentere, når afgørelsen går os imod. Det er den eneste måde, vi kan trænge igennem hos ledelsen.” Andre forældre beskriver, at de ”har haft 6 sagsbehandlere på 4 år. Én var ikke klar over, hvad mit barn hedder, da hun mødte os til statusmøde. Én kendte ikke reglerne. Nuværende kommer konsekvent mindst 20 minutter for sent til alle møder.”

KL i politisk splid
Foreløbig har KL, Kommunernes Landsforening, ikke ønsket at afgive opgaven med handicapområdet, men en central borgmester bakker op om idéen.

“Jeg synes personligt, at diskussionen om det specialiserede socialområde er værd at tage igen. Jeg er ikke optaget af, om det er kommunalt eller ej. Jeg er optaget af, at borgerne får det bedste afsæt,” sagde borgmesteren i Herlev Kommune og formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen, i februar i år til avisen Politiken.

Andre borgmestre mener derimod, at kommunerne skal have mulighed for at bevise, at de kan løfte opgaven:

“Det er på tide, at vi griber til handling. I kommunerne er der de seneste år kommet flere og flere mennesker, som har psykiske vanskeligheder og handicap. Dem skal vi være der for,” skrev Ulrik Wilbek og Christina Krzyrosiak Hansen, der er henholdsvis formand og næstformand i KL’s socialudvalg, i en kronik i Altinget i februar 2020.

Flere penge er ikke nok
Den tidligere leder af IBOS, der nu er direktør i Scleroseforeningen, Klaus Høm, er lodret uenig.

”I 13 år har det vist sig, at det specialiserede socialområde er forbundet med så store udfordringer for kommunerne, at det for længst er hævet over enhver tvivl, at de ikke kan lære det. Lyt til kommunerne, når de år efter år vedkender sig, at de ikke magter opgaven. Det er jo det, de forsøger at sige, når de forklarer deres uhyggeligt mange fejl med, at det er ’uhyre kompliceret lovgivning’,” skrev han i en kronik i Altinget i januar i år.

Ifølge Klaus Høm er det hverken nok at sende flere penge til kommunerne eller at holde fast i dem som myndighed for opgaven med begrundelsen, at kommunerne er tæt på borgerne.

”Nærhed er ikke et argument for at bevare ansvaret for det specialiserede socialområde i kommunerne. Ingen afstand er større og dybere end fraværet af de rette faglige forudsætninger. Flere penge kan ikke råde bod. Nøjagtig ligesom man ikke bliver en bedre bilist af at få en større bil, hvis det er kørekortet, man mangler.”

Adskil visitation, drift og økonomi
Ifølge #enmillionstemmer er problemet strukturelt i og med, at kommunerne både visiterer, driver og betaler for handicapområdet.

”Det har skabt en central interessekonflikt. Økonomiske hensyn kommer forud for menneskets behov og faglighed, og der sker en ansvarsfralæggelse, hvor alle myndigheder henviser til hinanden, og ingen tager ansvar,” skrev #enmillionstemmer i det såkaldte løsningskatalog, som bevægelsen fremlagde i april i år. Det bygger på bidrag fra 32 organisationer og aktører.

Løsningskataloget lægger op til, at udredning placeres som en særskilt opgave hos f.eks. praktiserende læger, en ny visitationsmyndighed og nye videnscentre rundt om i landet. Selve bevillingen af hjælp bør udføres af landsdækkende tværfaglige teams med højt specialiseret viden samt regionale hjælpemiddelcentre. Og hele finansieringen af området skal foregå på en ny måde med fokus på forebyggelse, kvalitet og åbenhed og øremærkede midler til handicapområdet.

Løsningskataloget blev i maj 2021 sendt til samtlige byrådsmedlemmer i alle landets 98 kommuner. Borgerforslaget blev forkastet af et flertal af partierne i Folketinget den 4. maj 2021.


Find det omtalte Løsningskatalog på www.enmillionstemmer.dk