Ikke kun mennesker med synshandicap kan have svært ved at bruge offentlige hjemmesider. Ifølge DH gælder det hver femte dansker. Nyt lovkrav kræver nu, at alle offentlige instanser er webtilgængelige, og det gavner alle, mener kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Susanne Duus.

Af Annette Haugaard, redaktør, bragt i Øjensynligt nr. 1 2021

Man skal lige finde et telefonnummer på en sagsbehandler i kommunen, tjekke Elevintra og Aula eller undersøge, hvilken hjælp man har krav på som studerende med nedsat syn – og så opstår balladen. Websitet kommunikerer slet ikke med Jaws eller VoiceOver, man kan ikke søge relevante afsnit frem via tabulatoren, og måske står kontaktoplysningerne i en gul cirkel gemt som et billede, der er usynlig for blindes digitale hjælpeprogrammer.

Ifølge en undersøgelse lavet for DBS i 2019 af webbureauet Berú var kun 12 ud af 116 analyserede statslige hjemmesider dengang fuldt tilgængelige. Det vides endnu ikke, hvor godt eller skidt det står til i dag, for Digitaliseringsstyrelsen er ved at følge op på, at det 23. september sidste år blev obligatorisk ved lov at gøre alle offentlige hjemmesider tilgængelige.

”Vi er i gang med tilsynet, og vi har fundet eksempler på både meget gode og mindre gode hjemmesider. Der har gennem længere tid været ekstremt livlig aktivitet på telefon og mails til os, og vi har fået mange abonnenter på vores nyhedsbreve. Mit indtryk er, at offentlige instanser er godt i gang, og at viljen er stor,” siger kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, Susanne Duus.

Inklusion som nødvendigt mål
Standard EN 301 549 og retningslinjer kaldet WCAG 2.1 er de tekniske betegnelser for rammerne, der skal gøre det lettere for alle mennesker at kunne bruge og forstå offentlige hjemmesider. Tilgængelighedsloven stiller krav om, at kommuner, regioner, statslige instanser og organisationer, der modtager store offentlige tilskud, efterlever både tekniske, tekstlige og designmæssige krav, når de kommunikerer på internettet. Det gælder både på websites, apps og andre digitale løsninger.

Målet er at skabe større inklusion, så flere – eller optimalt alle – kan være selvhjulpne på nettet.

”Danmark er generelt ret langt fremme med hensyn til offentlig digitalisering og blev i sommeren 2020 for andet år i træk kåret som verdensmester på området af FN. Men Danske Handicaporganisationer har estimeret, at hver femte dansker har svært ved at kommunikere digitalt med offentlige myndigheder. Webtil-gængelighed er dog godt for alle og ikke kun specifikke grupper, fordi det altid er gavnligt, at opsætning og indhold bliver mere overskueligt og lettere at forstå,” siger Susanne Duus.

Status er på trapperne
For blinde og svagsynede kan problemet med webløsninger være, at indholdet f.eks. ikke kan læses op af en skærmlæser, at man ikke kan se film eller fange budskabet i et foto, at farvekontrasten imellem tekst og baggrund ikke er stor nok, eller at siderne ikke er tabulerbare og dermed overskuelige at finde rundt i. Pdf-filer skal også være oprettet på en bestemt måde, før skærmlæsere kan få adgang til indholdet og læse det højt.

Ifølge Susanne Duus har webtilgængeligheds-loven potentiale til at ændre praksis i det offent-lige på samme måde som GDPR-reglerne har haft for beskyttelse af persondata.

For øjeblikket er Digitaliseringsstyrelsen i gang med at undersøge, hvordan det står til. De har i slutningen af sidste år og starten af 2021 testet 48 offentlige hjemmesider som led i en løbende stikprøvekontrol. Nogle af de få undtagelser i loven er, at gamle filer lagt på før 23. september 2018 ikke nødvendigvis er omfattede, ligesom f.eks. film må være utilgængelige i de første to uger fra de offentliggøres.

”Digitaliseringsstyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med, om webtilgængelighedsloven rent faktisk bliver fulgt. Vi er i gang med at samle op på tværgående fund, og jeg forventer, at resultatet ligger klar ved udgangen af 1. kvartal 2021,” siger Susanne Duus.

Påbud og klagemulighed
Man kan på en måde sammenligne Digitaliseringsstyrelsens kontrolforpligtelse med den Arbejdstilsynet har i forhold til arbejdsmiljø.

”Vi har mulighed for at give et påbud, hvis vi synes noget er helt galt. Er det meget alvorligt, skal tingene bringes i orden med det samme, og er det mindre grelt får man en længere frist. Her i starten forsøger vi at understøtte loven ved at anbefale, hvordan myndighederne gør konkret, og på vores hjemmeside præsenterer vi også et resumé af resultater for det enkelte websted – ikke for at hænge nogen ud, men for at alle kan lære af det,” siger Susanne Duus.

Som borger kan man desuden selv gøre opmærksom på konkrete offentlige hjemmesider eller apps, der ikke er tilgængelige.

”I første omgang skal man henvende sig til myndigheden selv, som enten straks skal bringe det i orden eller forklare, hvorfor noget ikke er tilgængeligt og så anvise et tilgængeligt alternativ. Hvis man ikke føler, at man bliver taget alvorligt, kan man henvende sig til Digitalise-ringsstyrelsen. Vi er ikke et formelt klageorgan, men vi vil bruge opmærksomheden til at udtage stikprøver,” siger Susanne Duus.

Hold øje med tilgængeligheden
Det er også et krav i loven, at offentlige instanser nu skal varedeklarere tilgængeligheden på deres website i en tilgængelighedserklæring, man altid skal kunne finde ved at skrive myndighedens webadresse efterfulgt af ’/was’. Det linker direkte til erklæringen, hvori det skal fremgå, hvilket tilgængelighedsniveau man selv vurderer, at websitet er på og tydeliggøre, hvad der ikke er gjort tilgængeligt, hvorfor og hvem man i stedet kan henvende sig til.

”Uanset hvor godt eller skidt det står til, skal man lave en tilgængelighedserklæring. Det er borgerens redskab til at sikre gennemsigtighed og forbrugersikkerhed, akkurat som vi har EU-regler om, at det altid skal fremgå, hvad der er i fødevarer i en bestemt rækkefølge,” siger Susanne Duus og understreger, at arbejdet med webtilgængelighed ikke er en opgave, som offentlige instanser bliver færdige med en gang for alle.

“Det er en kontinuerlig opgave, for man laver jo hele tiden nye undersider, lægger nye filer på eller flytter rundt på indholdet. Tilgængelighed skal være et kendt krav hos alle medarbejdere, der producerer indhold på webstedet, for det er ikke kun webredaktørens ansvar. IT-medarbejdere skal også kode dokumentskabeloner rigtigt, og indkøbsafdelingen skal stille krav til leverandører af nye selvbetjeningsløsninger,” slutter Susanne Duus.

Øjensynligt følger senere op på resultatet af Digitaliseringsstyrelsens stikprøvekontrol.