Af: Stine Bersang Bach; synskonsulent på førskoleområdet i Nordjylland
Oprindeligt bragt i Øjensynligt nr. 3, 2017

 

Min arbejdsplads

I Region Nordjylland er de elleve nordjyske kommuner gået sammen om at købe synskonsulentbistand hos Institut for Syn og Hørelse. På Institut for Syn og Hørelse er vi 45 ansatte. Vores hus underviser, vejleder og rådgiver voksne hørehæmmede, synshandicappede børn, unge og voksne samt børn, unge og voksne med øvrige kommunikationshandicap. Endelig leveres også service til gruppen af personer med medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser. Vi har optikere fast i huset, øjenlæger en dag om ugen samt protesemager en dag ugentligt. Derudover har vi en teknikerafdeling ift syn- og kommunikationshjælpemidler.

I børneteamet er vi fire konsulenter, som er fordelt på områderne småbørn (0-6 år), skolebørn på specialområdet, skolebørn og unge på normalområdet. Herudover tilbyder vi synsscreening af alle skolestartere i specialklasser. De to øjenlæger, som er i huset en dag om ugen, deltager desuden på vores teammøder, hvilket giver en unik mulighed for faglig sparring.

 

Mit arbejde

Min grunduddannelse er pædagog, og småbørnsområdet har været ’mit’ i fire år nu. Jeg har tidligere erfaring fra SFO, vuggestue og specialskole samt helhedstilbud for elever med vidtgående fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Jeg har taget alle synsmodulerne på IBOS og er pt også i gang med de specialpædagogiske moduler omkring mennesker med komplekse kommunikationsbehov på UCC.

Jeg varetager både normal- og specialområdet for de 0-6 årige, hvor vi ca. har 40 børn tilmeldt Synsregisteret. Mit arbejde består i at vurdere, vejlede og rådgive omkring det enkelte barns synsfunktion. Dette være sig i hjemmet til forældre og andre omsorgsgivere, dagplejere, vuggestuepersonale, børnehavepersonale samt aflastnings- og døgninstitutioner.

Jeg deltager i tværfagligt samarbejde (netværks- og behandlingsmøder, neuropædiatrisk team, samarbejde med øjenlæger og specialoptikere, opstartsmøder i pasning etc.) efter behov og relevans. I samarbejde med forældre og personale ændrer tilpasser vi de fysiske omgivelser (indretning og tilgængelighed) efter behov og relevans og evaluerer løbende ift. effekten af disse foranstaltninger.

 

Det faglige grundlag

Målet med den synsfaglige bistand er, at det enkelte barn får de optimale betingelser for at udnytte sin synsfunktion og udvikle sin synsevne.

I det følgende vil jeg tage udgangspunkt i arbejdet med helt små børn. Jeg vil slutte af med at vise nogle af de gode idéer, vi støder på, når vi kommer på vejledningsbesøg.

Nogle børn tilmeldes Synsregisteret som ganske små. Diagnoserne er meget forskellige, børnene er meget forskellige, familierne er meget forskellige. Ikke to børn er ens, og dermed bliver alle forløb også ganske unikke. Det er ikke alle børn, som jeg følger og afleverer til skolekonsulenterne, idet nogle meldes ud efter et par år – og det er jo glædeligt.

Når børnene er helt små, beror synskonsulentbistanden primært på observation, vurdering, afprøvning, intervention og evaluering i tæt samarbejde med forældre og senere hen også personale.

Derfor observerer og vurderer jeg synsfunktion og anbefaler videre pædagogiske foranstaltninger ud fra de anbefalede udviklingsområder ift. tidlig indsats beskrevet i Forløbsbeskrivelsen fra Socialstyrelsen, som er ’Social og emotionel udvikling’, ’Sprog og kommunikation’, ’Bevægelse og motorik, ’Leg og læring’ samt ’Selvstændighed og egenomsorg’. Fokus er i høj grad på sanseintegration.

 

Praksis

Samspillet mellem sanserne er en forudsætning for udvikling, og er en eller flere påvirket, har det en effekt på resten. Jeg er meget optaget af, hvilken effekt og hvordan vi hjælper med at kompensere, finde andre strategier og sikre udvikling, når synssansen er påvirket. Jeg vurderer altid de videre tiltag ift. barnets egne mestringsstrategier.

Jeg tager udgangspunkt i en masse spørgsmål, som jeg både observerer ud fra og samtidig stiller forældrene.

Hvordan er blikkontakten – hvilken afstand/belysning/stilling er bedst? Hvordan reagerer barnet på sansemæssige input såsom lyde, tale, berøring, bevægelse etc, og reagerer barnet på basale behov? Er der smil og pludren sammen med blikkontakt? Bliver der kigget kortvarigt på mig og længere tid på forælder? Er der foretrukne farver, yndlingslegetøj? Hvordan er hovedkontrollen? Vender barnet ansigtet efter lyde/bevægelse – rækker det ud? Hvordan er samspillet – turtagning, imitation, inotiativ, fælles opmærksomhed? Hvordan er interessen for andre børn og deres aktiviteter? Er barnet interesseret i de andres mad? Spiser barnet selv/tager selv tøj på/kan selv finde ting?

Hvad tiltrækker opmærksomhed? Hvad er særligt spændende? Hvad motiverer synsmæssigt?

Jeg kigger på mange faktorer.

Derudover kigger jeg på de fysiske omgivelser (belysning, kontraster, forenkling etc.). Hvordan ser der ud, hvor barnet opholder sig? Skal uroen over puslebordet tættere på? Kunne det være en fordel med mere lys over legetæppet? Kunne det tænkes, at der skal flere/færre/andre farvede stykker legetøj at kigge på? Skal det hængende legetøj tættere på, så det er inden for rækkevidde og kan baskes til?

Jeg vejleder omkring synsstimulation og anbefaler aktiviteter og materialer. Der skal være noget at kigge efter, og vi skal finde det, som giver den bedste respons. Skal bamsen have en stor guld sløjfe på? Skal uroen have lys på? Kan vi gøre noget ved kompleksiteten ved at dække kravlegårdens sider med ensfarvet stof, så der ikke kan kigges ud alle steder, og dermed forenkle omgivelserne?

Det er et utroligt spændende arbejde, og jeg er meget glad for at have det. Småbørnene bliver lidt til ’mine’, og det er altid lidt mærkeligt at slippe dem.

 

Idéer og inspiration

Vi støder tit på gode idéer, når vi kommer i hjem, pasning og skoler, og vi er begyndt at opbygge en database, så vi kan dele gode idéer.

 

Fotos i artiklen:

Dukkehus med lys: En pige legede aldrig med sit dukkehus, før far fandt på at sætte LED-lysstrimler op.

Usikkert gulv: En dagplejer havde altid gulvet fyldt med puder i hendes tumlerum. Det gav børnene en god udfordring ift motorik og balance. De små kravlede, de større øvede sig i at gå og holde balancen. Et sjovt sted at løbe, hoppe og hygge sig J

Noget at række ud efter: En kreativ mor har fundet tørklæder frem, som er nemme at få fat i. Fotoet viser tørklæder bundet fast i ribberne i kravlegården.

Ludo, som er til at få fat i: Stort ludobord fra  i venterum på Sygehus Nord i Aalborg