Få et overblik over, hvad en synsbrøk er, hvor mange under 18 år der har nedsat syn, og hvad de typiske årsager til det er

Af Claus Sørensen, bestyrelsesmedlem LFBS, bragt i Øjensynligt 2019, nr. 1

6/18, RP og CVI. Når folk i synsverdenen taler sammen, bruger de ofte ord, der kan være svære at forstå. Både for pædagoger, lærere, bedsteforældre eller dig selv, hvis dit barn har et andet synshandicap.

Øjensynligt giver dig indblik i fagbegreber, statistik og de hyppigste årsager til synshandicap blandt de 1838 børn og unge under 18 år, som er registreret i det landsdækkende synsregister. Fælles for dem er, at deres nedsatte syn ikke kan korrigeres fuldt med briller eller kontaktlinser. Godt seks ud af ti i Synsregistret er svagsynede, og mere end halvdelen af alle børn og unge med et synshandicap har også andre funktionsnedsættelser som høretab eller udviklingshæmning.

Hjernebetinget eller sygdom
Nedsat syn viser sig ved, at man enten ikke kan skelne detaljer på sædvanlig afstand, fordi man har nedsat centralsyn, eller at man overser ting på grund af synsfeltsdefekter. Mere end halvdelen af alle børn med et synshandicap fik det før fødslen.

Den mest almindelige årsag er hjerneskade, som medfører manglende forståelse af, hvad man ser. Det kaldes CVI eller hjernebetinget synsnedsætteles. En anden udbredt årsag er en medfødt øjensygdom, der giver problemer med synsnerven eller nethinden eller arvelige sygdomme, der normalt ikke kan behandles.

RP eller Retinitis Pigmentosa er den hyppigste arvelige sygdom, der giver en fremadskridende synsnedsættelse. RP giver ofte problemer med nattesynet og kikkertsyn, men kan også over tid føre til total blindhed.

Der findes desuden andre former for synshandicap, som f.eks. manglende evne til at styre øjnene, dobbeltsyn, lysoverfølsomhed og synsfeltdefekter.

Synsbrøken
Menneskets synsstyrke måles ved en prøve, hvor det bedst seende øje med briller eller kontaktlinse skal skelne mellem to tætliggende punkter og samtidig identificerede den form eller det symbol, som punkterne er tegnet i.

Resultatet angives som en brøk. Tælleren – det første tal – angiver persoens afstand til symbolerne, og nævneren – det andet tal – viser den afstand en normal person ville kunne se symbolerne. Det normale øje ser 6/6, hvilket betyder, at personen kan se en form eller et symbol på 6 meters afstand. Synsbrøken 6/19 fortæller derimod, at personen på 6 meters afstand kan se det, en normalseende ser på 18 meters afstand.

Synsfeltet og definitioner
Et synshandicap kan dog ikke kun defineres ved en diagnose eller synsbrøk. Synsfeltet er også et parameter, fordi det er meget forskelligt, hvad mennesker med den samme synsstyrke kan og ikke kan. En normalt seende har et synsfelt på 180 grader med begge øjne åbne, men hvis en person f.eks. har en god synsstyrke og kun et synsfelt på 10 grader – kikkertsyn – defineres det som blindhed.

Man defineres som svagsynet, hvis synsstyrken er mellem 6/18 og 6/60, eller hvis man har en synsstyrke over 6/18 men samtidig et synsfelt under 20 grader eller et halvsidigt synsfeltsudfald.

Man er socialt blind, hvis synsstyrken er mindre end 6/60, man har en synsstyrke på 6/18 eller derunder og samtidig har et synsfelt på 20 grader eller mindre.

Man er praktisk blind, hvis synsstyrken enten er mindre end 1/60, ens synsfelt højst er 10 grader på det bedste øje, eller man har en synsstyrke på 6/60 eller derunder og samtidig har et synsfelt på 20 grader eller mindre.

Man er totalt blind, når man ingen lyssans har.