Studerende klarer sig bedre på en videregående uddannelse, når de får hjælp til at kompensere for deres syn, før studiet begynder. Det dokumenterer ny undersøgelse fra IBOS.

Af Julie Giese, kommunikationsmedarbejder IBOS, bragt i Øjensynligt nr. 2, 2020

Det er helt afgørende for succes på en videregående uddannelse at blive tidligt udredt og kompenseret for sit synshandicap gennem SPS-ordningen, viser en helt ny undersøgelse fra IBOS. Man har siden 2017 fulgt og interviewet to grupper unge med nedsat syn, hvor nogle fik en såkaldt startpakke med kompenserende IT-programmer som f.eks. skærmlæser eller tavlekamera, allerede før de begyndte på et videregående studie, mens andre først fik udredt deres behov for kompensation undervejs i uddannelsen.

Forskellen er slående. Kun hver tredje uden hjælp før studiestart oplever at være nogenlunde kompenseret, og de oplever markant flere barrierer, føler sig mere begrænset af deres syn og klarer sig væsentligt dårligere på uddannelsen end dem, der får hjælp på forhånd. Men når de så bliver udredt, svarer 84 % et år efter, at nu er de nogenlunde eller præcist kompenseret i forhold til deres behov. Til sammenligning oplever ni ud af ti, der får en studiepakke før uddannelsen, at de er nogenlunde eller præcist kompenseret.

Tidlig indsats virker bedst
”Undersøgelsen viser, at udredning og specialpædagogisk støtte har en markant positiv effekt på evnen til at klare sin uddannelse som studerende med et synshandicap, og at tidlig indsats er afgørende. Det kan ligefrem være ødelæggende ikke at blive kompenseret,” siger IBOS’ dokumentationsmedarbejder, Isak Kornerup Houe.

Ifølge IBOS’ studievejleder Anne Bjørkmann er en af årsagerne til den manglende kompensation, at uddannelsessystemet mangler viden om synshandicappedes særlige behov.

”Uddannelsesstederne ved ikke nok om mulighederne for at støtte og stille hjælpemidler og tilgængelige materialer til rådighed. Mange arbejder med one-size-fits-all-løsninger og tilbyder synshandicappede det samme som ordblinde uden at forstå, at behovene er forskellige,” siger hun.

Kompenserende støtte og hjælpemidler har også en positiv psykologisk effekt på unges tro på egne evner til at klare et studie, såkaldt self-efficacy. Undersøgelsen viser, at to tredjedele af de studerende oplever, at de bedre kan fungere på deres uddannelser f.eks. er de bedre forberedte, deltager bedre i timerne og klarer sig bedre til eksamen et år efter, at de modtog hjælp til at kompensere for synet. Så jo mere man tror på sig selv, jo bedre rustet er man til konkret at gennemføre en uddannelse.

Forældre kan derfor med fordel hjælpe deres unge med at blive tilmeldt IBOS’ studiepakkedage før studiestart.