Med dilemmakort, dialoger og anatomiske modeller er Lone Bøgeskov godt i gang med at lære unge med synstab om køn, krop og kærlighed

Af Annette Haugaard, redaktør, bragt i Øjensynligt nr. 1 2022

’Kære brevkasse. Jeg har en god ven, men ved ikke, om han også vil være kæreste med mig. Hvordan finder jeg ud af det?’

Sådan lyder den kortfattede version af et af de dilemmaer, IBOS’ ergoterapeut og seksualvejleder Lone Bøgeskov bruger til at undervise unge i emner knyttet til seksualitet. Det er der brug for, efter et par år uden en specialist på området.

”Udfordringen er grundlæggende, at seksualitet er så visuelt båret. Når man er blind eller svagsynet har man ingen chance for at bruge synet til, f.eks. at se hvordan kroppe ser ud, man kan ikke se om nogen flirter med en via øjenkontakt, eller aflæse med synet hvornår det er okay at kysse eller berøre andre. Ligesom med alt andet på synsområdet skal man i stedet lære meget konkret ved at få lov at røre og få sat ord på, hvad man må og kan gøre i udviklingen af sin seksualitet,” siger hun.

Behov for viden og tryghed
Lone Bøgeskov genoptog i sommeren 2021 opgaven på IBOS som seksualvejleder med speciale i syn, der har ligget i dvale i længere tid pga. sygdom. Hun har siden suget viden til sig fra sin forgænger, øvet sig i praksis ved at undervise i forskellige sammenhænge og begynder snart på en egentlig uddannelse på området. Erfaringerne med synsrettet seksualvejledning har allerede vist hende, at behovet er stort.

”Det er overvældende, utrygt og måske ligefrem grænseoverskridende for unge med synshandicap, når de i puberteten oplever forandringer i kroppen og en spirende lyst til at udleve deres seksualitet uden at have viden. De vil virkelig gerne lære og tale om emnet,” siger Lone Bøgeskov.

Hun har foreløbig lavet seksualundervisning og seksualvejledningssamtaler på IBOS’ STU og Ungekursus, ligesom hun har holdt oplæg på årsmødet for skolekonsulenter og afholdt et ’scorekursus’ i samarbejde med DBSU. Typisk foregår hendes seksualundervisning som en vekselvirkning mellem korte oplæg med faktuel viden og tid til, at unge kan tale sammen som gruppe om deres tvivl og erfaringer.

”Ligesom i andre sammenhænge er der nogle, som gerne vil fortælle, mens andre bare lytter, men alle deltager aktivt og er nysgerrige.”

På opdagelse i kroppen
På IBOS deler Lone Bøgeskov ofte piger og drenge i hver sin gruppe for at kunne gå i dybden med kønsspecifikke emner.

”I puberteten udvikler krop og følelser sig pludseligt, og det er vigtigt for begge køn at vide, hvad der sker hos dem selv, før de bliver klogere på det modsatte køn. Med pigerne har jeg gennemgået, hvad sker der fra teenager til kvinde, og de ville især gerne tale om, hvordan man tackler menstruation, og hvad der findes af prævention, også selvom ikke alle havde haft seksuel debut. Drengene har typisk flere erfaringer og er nysgerrige efter at vide noget om f.eks. kvindens kønsdele og erogene zoner.”

IBOS har anatomiske modeller over bryster, kvindens underliv og penisser, som Lone Bøgeskov endnu ikke har brugt i sin undervisning, for hun savner, at de illustrerer større mangfoldighed.

”Vores model af bryster er meget anatomisk korrekte og fyldige, men sådan ser den naturlige kvindekrop jo sjældent ud! Det ville være rart med mere naturtro og forskellige versioner – også af penis, selvom de anatomiske modeller både har en slap og erigeret udgave. Generelt er der brug for at udvikle mere taktilt materiale f.eks. af et underliv, så det kan understøtte vores samtaler og mine oplæg.”

Det svære kæreste-spil
Fælles for begge køn er, at kærester og vejen dertil er populære emner i seksualundervisningen.

”De unge efterspørger meget konkret og handlings-orienteret viden om, hvordan man f.eks. fornemmer om andre er interesserede, og hvordan man skelner mellem en god ven og en kæreste og finder vej i gråzonen.”

Det er her, Lone Bøgeskov især bruger brevkassespørgsmål som afsæt for undervisningen.

”Det er mindre sårbart i første omgang at tale om en tredje, fiktiv person som overgang til at dele egne erfaringer og idéer til, hvordan man gør. Jeg gør meget ud af at være helt konkret og forklare, at man med sit kropssprog både kan lægge op til flirt og mærke, om der er tiltrækning.”

Lone Bøgeskovs tips går f.eks. i retning af, at man starter med at smalltalke og vise interesse ved at nikke og være nysgerrig, før man drejer samtalen i retning af noget mere intimt ved måske at holde i hånd eller sidde tæt.

”Vi taler også om, at der ofte skal flere ord på, så man måske spørger direkte, om den anden vil med i biografen eller på date, og om man må røre eller kysse. Det kan være grænseoverskridende og frygten for afvisning er et grundtema. Alle synes det er svært – også dem, der har en kæreste – men jeg kan konstatere, at der efter undervisningen er kommet flere kærestepar blandt de unge på IBOS!”

Efterspurgt ’score-bog’
Udseende og det at gøre sig attraktiv for andre er også et efterspurgt emne blandt unge med synshandicap. Det har DBSU f.eks. inviteret Lone Bøgeskov til at holde oplæg om.

”Mange med synshandicap tænker måske ikke så meget over at gøre noget ud af sig selv, fordi de ikke selv kan se det. Men det har stor betydning at få sig en pæn frisure, tage pænt tøj, makeup og parfume på, fordi ens fremtoning ændrer sig.”

Lone Bøgeskovs oplevelse er generelt, at de unge sætter stor pris på helt lavpraktiske råd. Mange ville ligefrem ønske sig en ’score-bog’.

”Altså vi er helt nede i at tale om formuleringer, der kan bruges som samtalestartere, hvordan man giver komplimenter eller finder ud af, at man kunne komme i kontakte med en mulig date ved at dukke op til vedkommendes fritidsinteresse.”

Forældre og fagpersoner
Det er ikke alene unge og voksne, som skal få gavn af, at Lone Bøgeskov er blevet seksualvejleder. Det gælder også fagpersoner.

”Tanken med min funktion er, at man skal vide, at jeg er findes og gerne vil bruges. Man kan som privatperson kontakte mig og få tre gratis, individuelle samtaler under VISO-rammen enten i telefonen, på IBOS eller ved at jeg kommer på besøg. Jeg skal også i gang med at holde kurser for synskonsulenter, pædagoger og speciallærere for at klæde dem på til selv at vejlede unge, eller så de kan henvise til mig. Der er jo emner, man måske helst vil tale med ’en fremmed’ om.”

Lone Bøgeskov opfordrer også forældre til at tale mere med deres unge om seksualitet.

”Det gælder om at gøre emnet så naturligt som muligt, så det ikke er farligt. Man skal tage udgangspunkt i fakta og bestemt ikke dele sine egne intime erfaringer hverken som forælder eller fagperson, men derimod være nysgerrig på, hvad den unge er optaget af. Og så kan man jo altid bruge tricket med at sige, at man ’har hørt om’ eller ’kender nogen’, der har oplevet noget!”