Det er yderst sjældent børn rammes af sygdomme, hvor synet bliver dårligt, fordi lysets vej ind til nethinden blokeres.

Af Claus Sørensen, medlem LFBS, bragt i Øjensynligt nr. 1 2022

I det normale øje trænger lyset gennem linsen og samles i et velafgrænset punkt på nethinden, så man kan stille skarpt og se klart. Men lider man af sygdommen grå stær, er øjets linse uklar, og lyset bliver blokeret, så man kommer til at se dårligt.

Det er en meget sjælden sygdom hos børn, der kun optræder hos ca. 3-4 børn ud af 10.000.

 

Den uklare linse kan fjernes
Grå stær kan ramme ét eller begge øjne. Grå stær på et enkelt øje ses ofte i samspil med andre udviklingsforandringer i øjet, som f.eks. at øjet er lille, at arterien der i fosterlivet forsyner øjets indre med blod ikke er dannet normalt, eller at grå stær er opstået ved en skade på øjet. Når begge øjne rammes, kan det skyldes en underliggende sygdom, og derfor er det nødvendigt at tilbyde udredning for at finde den rette behandling og vejledning.

Grå stær kan hos nogle børn fjernes ved en operation i fuld bedøvelse på Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital. I Danmark opereres ca. 40 børn om året for grå stær, hvoraf det hos halvdelen sker i det første leveår. Ved operationen fjernes den uklare linse, som er sygdommens udtryk, men det anbefales kun
at operere, hvis den grå stær er tæt nok til at påvirke barnets syn eller synsudvikling.

Hvis øjet er stort nok – typisk hos børn over 6 måneder – kan man erstatte den uklare linse med en kunstig linse. Er øjet derimod for lille til en kunstig linse, bliver barnet afhængig af stærke briller eller kontaktlinser hele livet. Også børn med en kunstig linse skal bruge briller eller kontaktlinser med et læsefelt, fordi den kunstige linse ikke kan zoome fra afstand til nær og kun har én styrke, der skal tilpasses øjet i takt med, at det vokser fuldt ud. Børn med en indopereret
kunstig linse skal derfor have justeret deres briller eller kontaktlinser igennem barndommen, så de kan danne et skarpt billede på nethinden.

 

Operation kan hjælpe
Mennesket fødes med evnen til at se, men før man kan få gavn af synet, skal der bygges forbindelser mellem øjet og hjernen. Det kaldes synsmodning. Den vigtigste del af synsmodningen foregår i de første tre levemåneder, og det betyder, at sygdomme, der forhindrer synsudviklingen som f.eks. tæt grå stær, kan få
uoprettelig betydning for synet, hvis det ikke opdages og behandles i tide.

Det anbefales, at børn født med grå stær opereres i 6-8 ugers alderen. Det er derfor vigtigt at tage kontakt til en øjenlæge, hvis barnets pupil fremtræder hvidlig eller grålig, hvis barnet skeler, hvis øjnene vandrer uroligt fra side til side (nystagmus), eller hvis man ikke kan få øjenkontakt med barnet. Man skal dog være opmærksom på, at barnets syn først er udviklet til at kunne holde øjenkontakten i længere tid, når barnet er 8-10 uger gammel. Hvis et barn opereres som spæd, skal hjernen derfor først i gang med at lære at se efter operationen. Opstår den grå stær senere i barndommen, plejer barnet at få et rimeligt syn kort tid efter operationen.

Der kan opstå komplikationer efter operation for grå stær hos børn. De vigtigste risici er for højt øjentryk (grøn stær/glaukom) og efterstær. Det vides dog ikke, hvor stor risikoen er for grøn stær, og om det forhøjede tryk i øjet aftager på et tidspunkt. Det er Rigshospitalet i øjeblikket i gang med at undersøge.

Derudover vil synsmodningen hos en del børn være påvirket af den grå stær, hvilket kaldes et dovent øje (amblyopi). Hvis der er forskel i synsevnen på de to øjne, vil det være nødvendigt at træne det dårligst seende øje ved at lukke det bedst seende øje af med et øjenplaster. Det tager ofte mange år at genskabe
synsudviklingen.

 

Risiko for følgesygdomme
Børn med grå stær kommer ofte på hospitalet til undersøgelse og tilretning af brillestyrke. En ph.d.-afhandling har vist, at børn, der opereres for grå stær før 1-års alderen, i gennemsnit er på hospitalet 10 gange i deres første leveår, og at de i gennemsnit kommer i fuld bedøvelse fem gange, før de starter i skole.

Ifølge Rigshospitalets undersøgelser har børn med grå stær også dobbelt så høj risiko som jævnaldrende uden øjensygdommen for at udvikle mentale sygdomme. De har f.eks. fire gange større risiko for at få angst. Det skyldes formodentlig, at grå stær ind imellem ses sammen med andre sygdomme og
kan påvirke synsudviklingen, som er væsentlig for indlæring og socialt samvær med andre.

En undersøgelse fra Rigshospitalet af 56 børn opereret for grå stær har vist, at børnene selv synes deres syn fungerer fint i sociale sammenhænge, men at det er svært at se godt nok til at klare sig i skolen. Det gælder især børn opereret på begge øjne. Dem, der kun har grå stær på det ene øje, har næsten altid et normalt syn på det andet øje og er derfor mindre generede. I øjeblikket undersøger Rigshospitalet, hvordan børn med grå stær baseret på data fra Danmarks Statistik klarer sig i skolen.

Heldigvis er langt de fleste børn med grå stær, raske, trives og udvikler sig godt i gode og støttende familier. Rigshospitalet undersøger for tiden, hvordan man bedre kan støtte børnene og deres familier bedst muligt igennem forløbet.

 

Artiklen er skrevet i samarbejde med børneøjenlæge Line Kessel fra Rigshospitalet, der leder afdelingens team for øjensygdomme hos børn.