Alexander holder fast i sit studiejob i Skatteankestyrelsen, fordi det lærer ham, at han trods et uventet synstab stadig kan en masse som fremtidig jurist

Af Annette Haugaard, redaktør Øjensynligt, bragt i blad nr. 1, 2019

Alt tegnede godt på andet år af jurastudiet, da Alexander Phillip Lund Sørensen fik studiejob. 15 timer om ugen behandlede han klagesager i Skatteankestyrelsen ved siden af bøger og forelæsninger, men en dag blev det ene øje mærkeligt.

Lægeundersøgelser afslørede en sjælden arvelig sygdom, og et halvt år senere havde han næsten intet syn, men til gengæld migræne og mismod. Alligevel læser han stadig jura og har studiejob.

”Jeg overvejede at stoppe begge dele, men jeg valgte ikke at lægge mig fladt ned. I dag giver studiejobbet en kæmpe selvtillid, for det har vist sig, at jeg kan en masse.”

Skjult kærlighed til jura
Amerikanske tv-serier som Suits og Boston Legal fascinerede Alexander som barn. Han gik dog ikke den lige vej men prøvede først en tømreruddannelse og et økonomistudie på CBS.

”Jeg har altid været fascineret af strafferet og at kende sin egen retsstilling, så jeg har nok haft en skjult kærlighed til jura, selvom jeg ikke vidste det, da jeg gik ud af skolen.”

Da Alexander kom i gang med paragrafferne, blev han målrettet og ledte på nettet efter et studiejob uden at være alt for kræsen.

”Vi blev tidligt fortalt, at to ting betyder noget for senere at få job: karakterer og joberfaring. Så jeg ville hurtigt ud i praksis og stå på egne ben i den juridiske verden.”

Fra tryg til modig
Tidligere var Alexander med egne ord en tryghedsnarkoman, der foretrak faste rammer.

”Hvis nogen havde sagt til mig, hvordan mit syn ville blive, havde jeg nok tænkt ’Okay, nu kommer jeg ikke til at arbejde.’ Men jeg har faktisk aldrig udfordret og testet mig selv så meget, som siden jeg fik mit synshandicap.”
Selvom opgaverne i Skatteankestyrelsen har ændret sig og hjælpemidler er flyttet ind i Alexanders arbejdsliv, er han så glad for kolleger og jura, at han senere ønsker sig et nyt studiejob inden for sin hovedinteresse strafferet.

”Mit studiejob giver mig en kæmpe selvtillid. Jo mere jeg laver og gør, jo mere lyst får jeg til at prøve nyt, fordi jeg kan.”

Stædighed og stærkt bagland
25-årige Alexander er ikke i tvivl om, at et stærkt bagland hjælper ham til at bevare troen på sin værdi i livet og på arbejdsmarkedet.

”Lige efter synstabet isolerede jeg mig. Jeg var meget nervøs for, hvordan andre ville behandle mig, om de ville få medlidenhed eller se mig som et offer. Men familie, venner og kolleger støttede og tillod ligesom ikke, at jeg trak mig tilbage.”

”Det var en stor beslutning at tage kampen op, og min egen stædighed hjalp nok også til, at jeg ikke vil lade synet begrænse mit liv. Men jeg tilpasser mig efter det og har lært ikke at være bange for at bede om hjælp både med opgaver og i kantinen. Det kom ikke fra den ene dag til den anden, men jeg vil opfordre andre til at kaste sig ud i både uddannelse og studiejob. Hvis noget ikke fungerer eller interesserer en, kan man jo bare gå videre. Man kan kun fortryde det, man ikke har gjort.”