Af: Claus Sørensen, LFBS’ formand
Oprindeligt bragt i Øjensynligt nr. 1, 2017

Samarbejdet med det offentlige kan for mange forældre til synshandicappede børn være en udfordring; men nu har vi fået lidt hjælp.

Børne- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet er blevet opmærksomme på, at der i nogle kommuner er uklarhed om, hvordan servicelovens bestemmelser om hjælp og støtte til børn og unge med handicap spiller sammen med folkeskolelovens rammer for blandt andet skoledagens længde. Det gælder i særlig grad samspillet mellem Servicelovens regler om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og folkeskolelovens regler om undervisningspligt og -ret. Derfor har de to ministre i december skrevet til alle kommunerne for at sikre, at der skabes klarhed om reglerne i alle landets kommuner. Vi er glade for, at ministrene tager hånd om dette.

Folketingets Ombudsmand har også været på banen. I december 2016 fastslår han at – en myndighed ikke kan afvise en henvendelse fra en borger, fordi det er uklart, hvor borgeren skal gå hen med sit problem, eller fordi borgeren har henvendt sig det forkerte sted.
– myndigheden i stedet, så vidt det er muligt, skal hjælpe borgeren, f.eks. ved at sende henvendelsen videre til de rette eller vejlede om, hvor borgeren kan henvende sig. – myndigheden selv må bruge den fornødne tid på at undersøge omstændighederne i sagen nærmere, så borgeren kan få at vide, hvor henvendelsen skal ske.

Kommunerne skal altså yde rådgivning til borgerne omkring sociale problemer, men mange oplever, det kan være svært at få. DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) opfordrer borgerne til konkret at søge kommunerne om rådgivning på lige fod med andre ydelser efter serviceloven. Praksisnyt nr. 66 på www.dukh.dk fokuserer på rådgivningsydelser efter serviceloven.

DUKH rådgiver om, hvordan en sag skal behandles, og hvordan en kommune bør optræde i forhold til borgeren. Dette kunne fx dreje sig om: kravet om saglighed i forvaltningen, reglerne om inhabilitet og tavshedspligt, sagsbehandlingstid, aktindsigt, partshøring og begrundelse og klagevejledning. De fleste af sagsbehandlingsreglerne fremgår af retssikkerhedsloven og forvaltningsloven.

Det er også en del af god praksis, at der bliver afholdt årlige møder med relevante personer. Der skal foreligge en handleplan, som bliver drøftet på mødet og evt. justeret. Udfordringerne skal behandles systematisk og løses på et kvalificeret grundlag. Det er særligt vigtigt, når der bliver ændret i gruppen af fagpersoner omkring den synshandicappede og ved overgange; fx mellem forskellige skoleformer eller behandlingssteder.

Forældre skal ikke forvente at vidensdeling sker automatisk! Spørg ind til om alle nye parter er informeret i god tid før aktuel begivenhed! Med de mange skiftende sagsbehandlere og konsulenter er det også vigtigt at fastholde viden om barnet i en kort, opdateret profil.

Som forældre har man grund til bekymring, hvis der ikke er en god dialog med fagpersonerne på et kvalificeret grundlag. Det er nødvendigt med en god praksis omkring barnet, og forløbsbeskrivelsen er et godt fagligt input hertil. Husk derfor at inddrage Forløbsbeskrivelsen i sagsbehandlingen.