Små børn med nedsat syn udvikler sig, når far og mor taler, viser og leger de færdigheder frem, andre lærer ved ta se. Men forældre må ikke overkompensere. De skal udfordre, så barnet selv eksperimenterer og samler erfaringer, lyder det fra Synscenter Refsnæs.

Af Annette Haugaard, redaktør Øjensynligt, bragt i blad nr. 2, 2018

Øjnene ser legetøjet og fortæller hjernen, at hånden skal gribe eller give slip. Øjnene opdager, om mors besked er sendt med smil eller vrede. Øjnene aflurer, hvordan andre børn leger, og om man kan være med i flokken.

Når det lille barn vokser op, stammer 70-80 procent af alle input fra synet, så synshandicappede har brug for ekstra hjælp til at stimulere de øvrige sanser for at kompensere for det manglende syn. Det er primært forældrenes opgave.

Men alle børn og syn er forskellige, så der findes ikke en generel opskrift på, hvordan det gøres bedst. Alligevel viser erfaringen, at far og mor især skal være opmærksomme på hverken at overtage barnets handlinger eller at presse det til at kunne alt i normalt tempo.

Se muligheder og vær tålmodig
Cirka en promille af alle børn og unge har eller får et synshandicap, inden de fylder 18 år, og hvert år føjes op mod 200 nye til det danske synsregister. Nogle af dem møder personalet på Synscenter Refsnæs, men det er egentlig ikke børnene, der får direkte hjælp.

“Forældre er de vigtigste personer i alle børns liv, fordi man lærer livets basale færdigheder i det daglige samvær derhjemme, så i bund og grund er det forældrene, vi lærer, hvad der virker for deres barn. De skal kunne se muligheder og have forventninger til, at barnet trods nedsat syn kan komme til at magte en del og blive så selvhjulpne som muligt, selvom det ofte tager længere tid,” siger synskonsulent Lis Ourø Hansen og understreger, at den tankegang og forventninger især er svært i den første tid, hvor forældre kan være i krise.

”Der er en risiko for, at man enten synes, det er så synd for barnet med synshandicap, at det ikke får samme mulighed for at eksperimentere og gøre sig egne erfaringer som seende børn, eller at forældre i deres iver efter det normale kommer til at stille for store krav. Når man får indtryk på andre måder end via synet, skal barnet have tid til at bearbejde, samordne sanseindtryk og oplevelser og skabe forståelse for, hvad de selv kan, og hvordan verden hænger sammen. Så generelt er der brug for flere gentagelser, og som forældre er det en balancegang mellem udfordringer og tålmodighed.”

Giv kroppen udfordringer
På Synscenter Refsnæs bliver forældre til småbørn uden fuldt syn altid mødt af flere faggrupper for at styrke barnets udvikling på mange områder. En af dem er fysioterapeut Louise Kjeldergaard Bille, der er særligt opmærksom på at understøtte tre sanser.

”Følesansen er især vigtig for børn uden fuldt syn, fordi de har brug for at lære verden at kende ved at føle, røre og mærke. Det er vigtigt at få mange ting i hænderne med forskellige strukturer, og at man rører ved barnet fysisk for at skabe tryghed og tilknytning,” siger hun.

Balancesansen er den anden afgørende sans, der ofte er usikker, fordi man bruger synet til at holde sig i lod. Balancen kan stimuleres motorisk ligesom den tredje vigtige muskel/led-sans, der er fundamentet under al god kropsbevidsthed, så man senere kan kravle, sidde, gå og løbe.

”Den motoriske kompensering starter tidligt, for babyer uden syn kan komme til at ligge meget passivt på ryggen. De har også brug for at ligge på maven og støtte med armene, selvom det er krævende, og de ikke nødvendigvis motiveres af at se på ting eller personer. Ofte skal babyer og småbørn også stimuleres til at bruge legetøj f.eks. med lyd på midten af kroppen, fordi det træner koordineringen af kropsdele og bøj i nakken. De griber typisk ikke automatisk ud efter hænder og fødder, når de ikke kan se dem,” siger Louise Kjeldergaard Bille og opfordrer til, at forældre generelt tumler og leger fysisk med deres synshandicappede barn.

Sæt ord på følelser og reaktioner
Identitet og sociale kompetencer begynder også på særlige vilkår hos små børn uden fuldt syn. Ifølge psykolog Birgit Irene Puch Jørgensen fra Synscenter Refsnæs skal det lille barn f.eks. lære sine egne og andres følelser, reaktioner og udtryk at kende på andre måder end ved at aflæse med øjnene.

”Børns psykosociale udvikling sker aldrig i et vakuum, men i mødet med omgivelserne. Normalt afstemmer vi os ved at se, hvordan andre reagerer, så forældre til børn med alvorlig synsnedsættelse skal bruge et større repertoire af sanser og være ekstra opmærksomme på barnets og andres reaktioner,” siger hun.

Det betyder, at far og mor med deres krop viser og forklarer alt det, normaltseende aflæser intuitivt. At nogen bliver glad eller ked af det. At en vild leg giver uro i kroppen, og man bagefter skal kunne falde til ro. Eller at far har set, når sønnen gynger højt i haven.

”Hvis man ikke får matchet en følelse med ord og en sproglig uddybning, lærer barnet f.eks. ikke, hvornår en stemme lyder vred, eller at andre går væk som reaktion på et samspil, de ikke ønsker. Forældre skal spejle barnet langt mere verbalt, fordi det opbygger selvværd og selvtillid at vide og blive bekræftet i, at man bliver set, hørt og forstået,” siger Birgit Irene Puch Jørgensen.

Leg med lyd og pauser
Leg er endnu en særlig udfordring i en synshandicappet barndom. Blinde børn bruger halvdelen af deres tid på at lege alene og en tredjedel af deres vågne tid i samspil med voksne. Normaltseende børn er typisk langt mere sammen med andre børn.

”Jo ældre børn er, desto mere lærer de af jævnaldrende ved at kigge og kopiere. De lærer at indgå i sociale sammenhænge, kommunikere, vente på tur og kunne give og tage. For synshandicappede går vejen til venner i første omgang gennem leg og samvær med far og mor,” siger Lis Ourø Hansen og opfordrer forældre til at indrette faste, overskuelige legeområder, så barnet ved, hvor det finder biler, legetøjsfigurer, sværd eller dukkekøkkenet.

”Det handler om at inspirere barnet til, hvad man gør i bestemte sammenhænge. Seende børn aflæser hurtigt pointen og bruger derfor ikke så lang tid på at afprøve noget, som børn med nedsat syn har brug for. Far og mor kan i stedet f.eks. røre i gryden, klappe med ovnlågen eller sætte lyd på, hvordan man vasker op i dukkekøkkenet, indtil barnet finder ud af funktionerne. Afhængig af hvor nedsat synet er, skal forældre motivere, forklare og gentage mere eller mindre,” siger Lis Ourø Hansen, men
understreger, at forældre samtidig skal kunne give slip og passe på ikke at drukne deres børn i ord og forklaringer.

”Man stimulerer ofte høresansen meget, men man skal huske også at skubbe til et restsyn og ikke snakke ørerne af barnet. Fortæl, lad barnet lytte og prøve det af, før man taler videre. Pauser er vigtige, fordi det giver tid til at fordøje og lade erfaringerne lejre sig.”