Bliv klogere på forskellige årsager til synshandicap hos børn og unge. Denne gang om hjernebetinget synsnedsættelse.

Af Claus Sørensen, LFBS, og Birgit Kjer, overlæge Rigshospitalets Øjenklinik, bragt i Øjensynligt nr. 1, 2020

Knap fire ud af ti i Synsregistret har CVI som diagnose. Det er forkortelsen for den latinske betegnelse amblyopia cerebralsis, som altså er den hyppigst forekommende synsnedsættelse for børn og unge under 18 år, som i alt 700 er ramt af. Mange af dem har også et andet handicap.CVI er kendetegnet ved, at det ikke er selve øjet, der skaber problemer men derimod hjernen.

Hjerneskade uden behandling
Børn og unge med CVI har ofte normale øjne, men deres evne til at se er nedsat, fordi hjernens bearbejdning og forståelse af det sete ikke fungerer. CVI er derfor ikke kun en synsnedsættelse, men også en såkaldt kognitiv-perceptiv dysfunktion. Det betyder, at barnet har svært ved at opfatte, hvad han eller hun ser, og det kræver ofte mere tid. Barnet har desuden svært ved at forstå, hvad det ser, da det kræver, at man kan sammenligne med noget, man kender i forvejen.

CVI er derfor en hjerneskade og kan ikke behandles. Årsagen er typisk enten genetisk og medfødt eller kan skyldes iltmangel før, under og efter fødslen.

Synet kan udvikles
VI kan medføre det, man kalder en dårlig simultan perception. Det betyder, at barnet har svært ved at opfatte to forskellige sansestimuli på én gang, så barnet har svært ved at se, hvis der er for meget ’støj’ omkring barnet
Men synet med en CVI kan godt udvikles, og det er derfor vigtigt at få undersøgt synet hos det enkelte barn.

Hvis barnets synsformåen befinder sig i den spæde start, handler det om ’at lære at se’. Man bruger ofte legetøj i enkle farver, reflekterende materialer og lys, som barnet foretrækker. Senere skal barnet lære at ’knytte syn til handling’ og f.eks. kunne se på noget, række ud efter det og gribe fat. Den sidste del af synsudviklingen handler om at kunne se og forstå billeder med højere grad af kompleksitet.

Arbejdet med rehabilitering og synsstimulation ligger hos pædagoger, undervisere, optikere og synskonsulenter, der deler viden og lærer fra udenlandske undersøgelser. I USA har man f.eks. mange skoler indenfor rehabilitering/ synstræning af børn med mental handicap. Der foregår dog ingen lægefaglig forskning på området i Danmark.