Idræt for alle

Mange børn og unge med synshandicap har udfordringer med at blive inkluderet i det sociale liv med jævnaldrende – både i skolen og i fritiden.

Af Ulla Holtze, udviklingskonsulent og coach, bragt i Øjensynligt nr. 2, 2015

I idrætsforeningerne ligger der en unik mulighed for, at alle kan være en del af et fællesskab og samles om en bestemt aktivitet. Det er derfor et sted, hvor børn og unge med synshandicap kan opleve at være lige så meget værd som andre børn og skabe nye relationer ved siden af skolen.

Det er ikke svært at integrere børn og unge med synshandicap i en idrætsforening. Det kræver blot god forberedelse og at man i foreningen er indstillet på at ville tænke ud af boksen og tage højde for de særlige behov, som disse børn har.

Derfor har udviklingskonsulent og coach Ulla Holtze i samarbejde med Gadstrup Gymnastik Forening udarbejdet en drejebog for, hvordan man som gymnastikforening bedst muligt kan integrere børn og unge med synshandicap i idrætsaktiviteterne og i det sociale fællesskab.

Drejebogen er blevet til med støtte fra Satspuljen 2012 – og er blevet distribueret internt i både DGI og GymDanmark.

Udfordringer kan løses
Drejebogen fungerer som en praktisk guide til, hvordan man som forening tager højde for de udfordringer, der kan opstå, når et barn med synshandicap er med i fx gymnastiksalen. Fx er det vigtigt at man som instruktør tænker på, at børn med synshandicap har behov for mere instruktion end andre børn, og at barnet altid har den samme plads i omklædningen.

Et barn med synshandicap kan i princippet deltage i langt de fleste aktiviteter, hvis barnet får den hjælp det har brug for og føler sig tryg. Det handler for instruktøren om at være kreativ, bøje reglerne og tænke i aktiviteter, der omfatter mere end bare at kunne se. Og her er der masser af gode forslag at hente i drejebogen.

Relationerne er afgørende
Men en ting er den praktiske planlægning og de fysiske rammer. Noget andet er relationerne.

Et vigtigt led i integrationsprocessen er, at man fra start ser barnet bag synshandicappet og sætter fokus på ligheder, fællestræk og styrker igennem forskellige lege og aktiviteter, som fremmer et fælles mindset om: ’Ikke ens, lige værd’.

Og her har drejebogen mange praktiske ideer til, hvordan man sikrer den gode start og generelt tænker samarbejde og trivsel ind i aktiviteterne på den længere bane.

Hvis dit barn overvejer at starte til idræt:

1: Kontakt foreningen på forhånd og henvis til drejebogen
Ofte vil foreningerne ikke have haft medlemmer med synshandicap før, og selvom drejebogen er blevet distribueret i DGI-regi, er det langt fra sikkert at den enkelte forening kender til den. Sørg derfor for at henvise til den, så instruktøren bliver klædt bedst muligt på til at kunne tage imod dit barn og få indsigt i, hvad det vil sige at dyrke idræt med et synshandicap.

2: Indledende møde inden opstart
Alle børn er forskellige og lige så forskellige er de individuelle behov, de har. Det er derfor en rigtig god ide at foreslå et indledende møde med instruktøren, hvor dit barn også deltager.

Det primære formål med mødet er at give instruktøren klar og grundig besked om dit barns synshandicap, herunder om eventuelle særlige behov. Det sekundære formål er, at dit barn møder instruktøren og får skabt et tryghedsanker, inden barnet møder den store gruppe.

I drejebogen er nævnt en række forslag til punkter, som I med fordel kan drøfte på dette møde, herunder også muligheden for at dit barn bliver vist rundt ved denne lejlighed.

3. Bekymringspunkter og mestrings-strategier
Det bedste du kan gøre som forælder, er at opmuntre dit barn til at udfordre sig selv – og prøve nye ting. Lyt til dit barns eventuelle bekymringer og forsøg at forstå dem. Hjælp dernæst dit barn med at finde forslag til, hvordan man bedst kan imødekomme dem. Du er rollemodel – og hvis du udviser ro og tro på, at det nok skal gå, smitter det automatisk af på dit barn. Tag evt. bekymringspunkter op på det indledende møde med instruktøren, så I sammen kan finde en løsning.

Ofte vil der måske være bekymring for, om man bliver inkluderet og valgt til. Her har drejebogen en række forslag til, hvordan instruktøren kan ryste deltagerne sammen på tværs, så alle får en makker, børnene bliver blandet og ikke søger de samme kammerater hver gang.

4. Opfordr dit barn til at være åben – også om sit synshandicap
De andre børn på holdet vil i udgangspunktet være nysgerrige på dit barns synshandicap. Opfordr dit barn til at være imødekommende og åben og svare på de spørgsmål, som de andre på holdet måtte have, evt. med hjælp fra instruktøren.

5. Din rolle som forælder
Dit vigtigste arbejde ligger uden for gymnastiksalen – i forhold til at give den nødvendige støtte til dit barn. I salen er det instruktørens opgave og ansvar at sørge for at hjælpe dit barn godt fra start. Aftal evt. en statusopfølgning med instruktøren efter de første par gange – afhængig af dit barns alder.

LFBS
LFBS
Vores forenings formål er at give de bedst mulige undervisningsmæssige, sociale og medicinske forhold for blinde og svagsynede børn. Vi har fokus på de politiske tiltag, der har indflydelse på blinde og svagsynede børns hverdag og muligheder.