Det giver ro og selvtillid

Unge studerende med synsnedsættelse får håb, mod, inspiration og konkrete svar i IBOS’ mentorordning.

Af Mai Rasmussen, kommunikationsmedarbejder IBOS, bragt i Øjensynligt nr. 3, 2014

”For mig er det vigtigt, at vi som synshandikappede, deler de erfaringer, vi har.” Sådan lyder forklaringen på, hvorfor den 39årige jurist og specialkonsulent i Socialministeriet, Tina Hansen, har valgt at være mentor i IBOS’ ordning for studerende.

Mentorordningen er et af flere tilbud, som styrker og støtter unge med synsnedsættelse, mens de er i gang med at tage en uddannelse og i tiden umiddelbart efter, hvor de nybagte professionelle skal finde ind på arbejdsmarkedet. Hun er et af de 44 mennesker, som på frivillig basis fungerer som mentorer.

Mentorordningen er et af flere tilbud, som styrker og støtter unge med synsnedsættelse, mens de er i gang med at tage en uddannelse og i tiden umiddelbart efter, hvor de nybagte pro-fessionelle skal finde ind på arbejdsmarkedet. E-mentorordningen er det nøjagtige navn, fordi kommunikation mellem mentor og mentee typisk foregår i telefon eller på mail.

Desillusionerede møder ressourcestærke
Studievejleder Anne Bjørkmann fra IBOS startede ordningen for otte år siden og er i dag den centrale person, som matcher mentorer og mentees.

”Vi bringer to helt forskellige grupper sammen: De meget ressourcestærke, som har lange uddannelser og gode jobs, og på den anden side unge mennesker, som mange gange i deres liv har hørt, at de aldrig kommer i arbejde, fordi de har en syns-nedsættelse,” siger Anne Bjørkmann.”

Jeg arbejder med end del unge studerende, som er desillusionererede i forhold til deres muligheder og fremtid. Vejledningen går i høj grad ud på at fortælle, at det nok skal gå. Men det er tydeligt, at det slet ikke har samme effekt, som når en anden person med synsnedsættelse siger ”Jeg har klaret det, du kan også”,” siger hun.

Taler om konkrete og personlige spørgsmål
24 årige Aqdas Arshad studerer jura på fjerde år, og er en af de 44 mentees, som ringer eller skriver til deres mentorer, når de har spørgsmål eller usikkerhed.

Hun kontakter sin mentor, juristen Tina Hansen, når hun har specifikke spørgsmål om for eksempel ansøgninger om hjælpemidler eller som nu, hvor hun er i gang med at søge et studiejob og skal finde ud af, om hun kan få hjælp i den forbindelse. Men også mere personlige spørgsmål taler de to om, og ikke mindst om fremtiden og om arbejde.

”Jeg tænker meget på, hvordan jeg kan komme til at arbejde. Kan jeg egentlig lave sagsbehandling, når jeg intet kan se? Og hvordan tackler jeg mine kolleger? Jeg tænker på, om de synes jeg er mærkelig, fordi jeg ikke kan se – eller at jeg ikke noget værd,” siger Aqdas Arshad.”

Tina har så meget erfaring og kan næsten altid svare på mine konkrete spørgsmål. Hun er nærmest en slags idol for mig. Jeg ser meget op til hende,” siger Aqdas Arshad.

Ingen dokumentation for effekt
Tidligere på året blev der i avisartikler sået tvivl om effektiviteten af de mange mentorordninger, som på få år er vokset frem i både privat og offentligt regi, og som også har fået plads i lovgivning. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats indeholder en mentorordning, og både kontanthjælpsreformen fra 2013 og førtidspensionsreformen fra 2012 arbejder med begrebet.

”Man aner endnu ikke noget om, hvorvidt det virker at have mentorer i beskæftigelsesindsatsen. For at vurdere, om det har en effekt, så skal man afprøve mentorordninger på nogen. Men det er nok en dårlig idé at udbrede den til alle landets udsatte ledige, før man ved, om det har en effekt,” sagde seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, Karsten Albæk til Information midt i juli.

”Det er nok forskelligt fra person til person, om det hjælper. Nogle klarer sig jo godt uden. Men jeg synes, det giver ro og bedre selvtillid at have en mentor. For folk, der er usikre eller tøver og ikke ved, hvilke muligheder, der findes, er det rigtig rart. Det giver styrke til at gå videre,” siger Aqdas Arshad.

I kan finde flere oplysninger om både mentorordning, Ibos’ andre tilbud til studerende på IBOS’ hjemmeside. Ligeledes har IBOS arbejdsmarkedsmentorer , der arbejder med personer med synsnedsættelse, som er på vej i arbejde eller står udenfor arbejdsmarkedet.

LFBS
LFBS
Vores forenings formål er at give de bedst mulige undervisningsmæssige, sociale og medicinske forhold for blinde og svagsynede børn. Vi har fokus på de politiske tiltag, der har indflydelse på blinde og svagsynede børns hverdag og muligheder.