Det er ikke altid sjovt at gå på arbejde

For elever på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse er et praktikophold ofte første møde med arbejdsmarkedet.

Af IBOS, bragt i Øjensynligt nr. 3, 2016

Det kan være ensformigt at arbejde på et træværksted. Et godt fællesskab med gode kolleger giver energi til arbejdet. Det er svært at koncentrere sig, når man sidder i et åbent kontorlandskab. Det er noget af det, de unge på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) på IBOS har lært af deres seneste praktikophold.

For de fleste STU-elever er arbejdsmarkedet et abstrakt begreb. Deres vanskeligheder har ofte betydet, at en del af deres skolegang er foregået i specialiserede tilbud, og de har ikke haft fritidsjob. Ofte har forældre og lærere undladt at tale konkret med dem om deres forestillinger om en fremtidig plads på arbejdsmarkedet. Det er en del af årsagen til, at praktikophold er vigtige for Instituttets STU-elever, fortæller lærer og praktikansvarlig Marianne Mikkelsen.

”Praktikopholdet er ofte første møde med arbejdsmarkedet for de unge. Mange har ikke været i erhvervspraktik, og samtidig ved vi fra undersøgelser, at forældre til synshandicappede børn sjældent taler om jobs med deres børn,” siger Marianne Mikkelsen.

God energi
Der er praktik to gange to uger om året, når man går på STU IBOS. STU-eleverne Mads Lund Poulsen, Miki Samuelsen og Claudio Denaro har dette forår været på deres andet praktikophold.

”Praktikken var en rigtig god oplevelse,” fortæller Mads Lund Poulsen, som var i praktik i en radio-tv-forhandler i København. Han var især positiv over det arbejdsfællesskab, han oplevede under praktikken. “Det var en lille arbejdsplads, og der var masser af intern humor. Det giver en god energi, og mine forældre sagde, at de aldrig havde oplevet mig så glad som under praktikken.”

Det er dog ikke alle praktikophold, der er forbundet med glæde, siger Marianne Mikkelsen. En del STU-elever har høje forventninger til deres praktik og bliver skuffede, når de oplever, at arbejdsmarkedets krav ikke altid er forenelige med deres forestillinger.

”Mange af de unge er ikke forberedt på, hvad der sker, når de kommer ud af deres trygge rammer. På en arbejdsplads bliver der ikke altid taget hensyn til én, og det kan medføre frustrationer.”

Det oplevede Claudio Denaro, der var i praktik i en telemarketingvirksomhed.

“Vi sad i et åbent kontorlandskab, og jeg blev meget forstyrret af al den snak omkring mig. Når man har et synshandicap, er man vant til, at der bliver taget hensyn til én, men på praktikstedet skulle man selv finde ud af at sige til, når der blev for meget larm, og de andre glemte det ofte igen kort efter,” fortæller han.

Det genkender Marianne Mikkelsen:

“En del af læringen kan også handle om, hvordan man fortæller om sine vanskeligheder, og hvordan man beder om hjælp på en god måde. På den måde handler praktikken meget om at udvikle nogle sociale kompetencer og kendskab til de uskrevne spilleregler,” siger Marianne Mikkelsen og henviser til undersøgelser fra IBOS’ arbejdsmarkedskonsulenter, som har vist, at de sociale kompetencer spiller en stor rolle, når mennesker med synshandicap søger job.

Ud af komfortzonen
Mads Lund Poulsens praktikophold var så succesfuldt, at han vil arbejde målrettet for at bruge sine tekniske og musiske evner til at få en fod inden for i en forretning, der forhandler lydudstyr eller musikinstrumenter. Claudio Denaro overvejer at tage en telemarketinguddannelse, men først skal han i praktik hos en orgelstemmer, da han også er glad for at spille klaver og gerne vil lære mere om, hvordan en orgelstemmer arbejder.

Miki Samuelsen var i praktik på et træværksted i København. Selvom han fandt arbejdet ensformigt, var han glad for praktikken, der dog ikke har bragt ham nærmere en afklaring af, hvad han kunne tænke sig i fremtiden. Det er imidlertid heller ikke succeskriteriet.

”I første omgang handler det ikke så meget om, hvad man kunne tænke sig at arbejde med, men om at få nogle erfaringer med sig selv uden for den trygge komfortzone. Desuden gør vi meget ud af at tale med eleverne om, at det ikke altid behøver at være sjovt at gå på arbejde. Nogle gange er arbejdsopgaverne måske hårde eller kedelige, men så er der måske noget andet, der fungerer godt,” siger Marianne Mikkelsen og understreger, at praktikopholdet tilbyder uvurderlig læring til de unge.

STU IBOS er altid interesseret i nye mulige praktiksteder. Man kan få rådgivning om synsproblematikker, eleven kan have en bisidder med, og Instituttets mobility-instruktører kan lære eleven at færdes på stedet. Kontakt praktikansvarlig Marianne Mikkelsen.

LFBS
LFBS
Vores forenings formål er at give de bedst mulige undervisningsmæssige, sociale og medicinske forhold for blinde og svagsynede børn. Vi har fokus på de politiske tiltag, der har indflydelse på blinde og svagsynede børns hverdag og muligheder.